Store høstmaskiner kræver mere plads
Mandag 29. juli 2019 kl: 08:45
Af: RedaktionenSyd- og Sønderjyllands Politis færdselsafdeling opfordrer til ekstra opmærksomhed på landeveje og mindre veje, da det er ved at være tid at høste korn og andre afgrøder, der bliver modne i sensommeren
Når der kører store maskiner og langsomme vogntog på vejene i høsttiden mangedobles risikoen for ulykker, påpeger Syd- og Sønderjyllands Politis færdselsafdeling, der har gode råd til både landmænd, maskinstationer og bilister - store som små.
Bilisterne skal sørge for at:
- huske at landevejen er for alle - også for landbrugerne
- køre hjemmefra i god tid og overholde hastighedsgrænsen
- køre bil, når man kører bil og ikke betjene sin mobil eller på anden måde være uopmærksom
- læse trafikken langt frem og vise hensyn
- huske at jo tættere, man kører på et langsomt vogntog, jo mindre kan de se i deres spejle
- blive 30-40 meter bag det, man vil overhale, så man kan se modkørende og også vurdere, om der er plads foran vogntoget til at trække ind
- være opmærksom på, om vogntoget giver tegn for svingning og/eller trækker ud mod midten af vejen for at forberede svingning
- ikke at hidse sig op over at køre bag et langsomt vogntog. Ofte kan føreren ikke trække ud i rabatten på grund af vogntogets størrelse og vægt
- benytte smil, tålmodighed, venlighed og takke-vink
Landbrugere og maskinstationer skal sørge for at:
- vurdere om det er nødvendigt at køre ud på landevejene på de allermest trafikerede tidspunkter morgen og eftermiddag
- bremser på traktorer, maskiner og vogne fungerer optimalt. Spejle skal være intakte og korrekt indstillet
- ruderne skal gøres rene, inden man kører ud på landevejen. Hvis man har kørt det meste af en dag i marken, er ruderne tit meget snavsede og uigennemsigtige
- alt skal være korrekt afmærket med lygter og reflekser, som er rene og virker. I lygtetændingstiden bør man gå en tur rundt om traktorvogntoget, inden man kører på landevejen
- orange trekanter på køretøjerne skal være orange - og ikke falmede
- der gerne må være flere rotorblink. De skal kunne ses forfra, bagfra og fra siderne. Hvis der er dele af vogntoget, der rager 1 meter frem foran traktoren, 2 meter bagud eller 15 cm til siden, skal rotorblink altid være tændt. Også udenfor lygtetændingstiden
- tvillingehjul skal være korrekt afmærkede med reflekser og markeringslys
- arbejdsredskaber skal være i transportstilling ved landevejskørsel. Det er ikke lovligt at køre med en del af arbejdsredskaberne i modkørende vognbane eller køre hen over kantpæle
- vogne skal være korrekt læsset og tingene fastspændt, så korn og halm ikke falder af i sving, ved rundkørsler med videre
- man ikke må køre med overlæs
- man ikke må bruge mobiltelefon, mens man kører
- trække ind, hvor det er muligt, så en eventuel kø kan komme forbi
- blinke af i rigtig god tid ved svingning
- at slukke nærlyset og bagudrettede hvide arbejdslygter, tænd positionslys. Så kan andre trafikanter se, hvad det er og bliver ikke blændet, hvis man stadser i vejsiden på landeveje i lygtetændingstiden
- sætte skilte op og gør vejen ren efter endt arbejde
- benytte smil, tålmodighed, venlighed og takke-vink
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Genanvendelse i anlægsprojekter kan spare op til 90 procent af råstofferne og skære ned på lastbiltransporterne
- Svensk færgerederi og dansk pensionsselskab bliver medejer af nordisk færgerederi
- Direktør forlader autotransportør efter halvandet år
- Polsk mand blev taget med godt halvanden million cigarettet i varerummet
- Lastbil væltede under arbejde med kran
- 65-årig mand mistede livet
- Vognmænd betaler prisen for manglende styr på udbygning af elnet
- Styringen af udbygningen af elnettet er meget utilfredsstillende
- Affaldsvirksomheder inviterer inden for på deres anlæg
- Tip-trailer har tvangsstyret bagerste aksel
- Bygherrer går sammen om fælles digitale spilleregler for infrastruktur og anlæg
- Producent af elektriske varebiler har stadig dieselbiler på programmet
Kommentarer til artiklen:
|
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |





