Kulturen og adfærden på begge sider af bordet skal ændres
En ændret udbudskultur og -adfærd hos både offentlige myndigheder og private virksomheder er en nødvendighed for at sænke omkostninger i offentlige udbud. Det er budskabet fra erhversminister Brian Mikkelsen (K), som i efteråret nedsatte ”Arbejdsgruppen for hensigtsmæssig indretning af udbudsmateriale og dokumentationskrav”. Arbejdsgruppen har efterfølgende udarbejdet anbefalinger til begrænsning af omkostninger ved at deltage i udbud
- Hvert år køber det offentlige ind for omkring 350 milliarder kroner. Hvis vi vil skabe en effektiv konkurrence om den offentlige opgaveløsning, så skal gevinsterne ved at sende opgaver i offentlige udbud ikke spises af omkostninger hos virksomheder og de offentlige myndigheder. Derfor skal vi naturligvis sætte alt ind for at fjerne eller sænke de såkaldte transaktionsomkostninger, siger Brian Mikkelsen.
Af anbefalingerne fremgår det, at arbejdsgruppen er enig om, at omkostninger ved at deltage i udbud skal begrænses gennem ændringer i udbudskulturen og -adfærden. Anbefalingerne vedrører blandt andet, at offentlige myndigheder og virksomheder skal bruge udbudslovens muligheder for markedsdialog, overveje omfanget af krav i udbudsmaterialet, samt kende det offentlige marked, og hvad der efterspørges.
En direkte følge af arbejdsgruppens arbejde er, at såvel myndigheder som organisationer nu vil samarbejde om en fælles informationsindsats, hvor websiden bedreudbud.dk bliver omdrejningspunktet for udbredelsen af arbejdsgruppens anbefalinger til en god udbudsadfærd.
- Arbejdsgruppen konkluderer, at det er kulturen og adfærden på begge sider af bordet, som vi skal ændre for at fjerne omkostningerne ved at deltage i offentlige udbud. Det arbejde vil regeringen meget gerne bakke op om, siger Brian Mikkelsen.
Arbejdsgruppen har opstillet fem konkrete råd, som offentlige myndigheder og virksomheder opfordres til at følge med det formål at nedbringe omkostningerne. Det er blandt andet de råd, som informationsindsatsen skal bygge på.
Ordregivere | Tilbudsgivere | |
Kend spillereglerne | Gør brug af udbudslovens muligheder for markedsdialog, inden du vælger procedure og udarbejder udbudsmateriale | Sæt dig ind i, hvad det indebærer at sælge til det offentlige |
Kend markedet | Gør brug af dialog og benyt den bedst egnede udbudsprocedure | Kend det offentlige marked og hvad det efterspørger |
Materiale af høj kvalitet | Overvej omfanget af krav og tilrettelægge konkurrencen om det væsentlige. Sæt evt. begrænsning for tilbudsmaterialets omfang | Svar på det, der efterspørges og skriv skarpt tilskårne tilbud |
Ret fejl og undgå annullation | Benyt mulighederne for at indhente supplerende oplysninger | Gør med det samme opmærksom på fejl, når de bliver opdaget |
Kvalificeret afslutning | Giv altid velbegrundende afslag og stå til rådighed for dialog | Overvej om dialog er et bedre redskab end aktindsigt og klage |
© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden
- Virksomheder er tilfredse med jobcentrene
- Region og kommuner har spillet ud med fælles ønsker på trafikområdet
- Ny trafikplan for Skive kommune er sendt i høring
- Fredag 15. marts 2024 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Lufthavn på Als udvider ledelsen
- Afsluttede sager om arbejdsskader beløb sig til godt to millioner kroner
- Fagforening fik 900.000 kroner i kassen
- Myndighederne får lettere ved at forfølge lovovertrædere fra andre EU-lande
- Sygemeldte skal samlet til 60.000 færre samtaler i jobcentret
- Fjernbus havde nedslidte dæk og fik kørselsforbud
- Lufthavn løftede overskuddet op til knap 400 millioner kroner før skat
- Trafikalt knudepunkt i Gentofte ved Kongens Lyngby bliver plads til vejarbejder
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |