Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Retningslinjer for sejlads med private bevæbnede vagter i piratfarvand får bred opbakning

Torsdag 26. januar 2012 kl: 13:10
Af: Redaktionen

Vagtvirksomhedernes brancheorganisation, søfolkenes faglige organisationer og rederierne er blevet enige om en række forhold, der skal være i orden, før danske rederier tager private bevæbnede vagter om bord

Antallet af danske handelsskibe, der benytter bevæbnede private vagter, er stigende, og organisationerne bag de fælles retningslinjer ønsker at sikre sig, at rederierne er helt opdaterede med hensyn til, hvordan man sikrer sig bedst muligt i forbindelse med sejlads i piratfyldt farvand med bevæbnede vagter om bord.

De nye retningslinjer skal først og fremmest skabe tryghed hos besætningerne. De omtaler hovedsagligt vigtigheden af en grundig risikoanalyse, valg af- og samarbejde med vagtvirksomhederne, ansvarsfordelingen om bord, når der bruges våben samt, hvordan man sikrer, at besætningen er velinformeret og forberedt.

De nye retningslinjer skal fungere i sammenhæng med den stribe værktøj, der allerede bruges i dag for at forebygge piratangreb. Det drejer sig blandt andet om Best Management Practices, også kaldet BMP4, samt FN´s Internationale Søfartsorganisation IMO`s udsendte vejledninger.

Parterne bag den nye standard for branchen er Danmarks Rederiforening, Rederiforeningen af 2010, Søfartens Ledere, Maskinmestrenes Forening, CO Søfart, 3F, og SikkerhedsBranchen.  

Den samlede branche forpligter således hinanden på at skibene er forberedt bedst muligt for at forhindre piratangreb således, at besætningen kan sejle trygt i de udsatte farvande.

Både rederierne, organisationerne og politikerne erkender, at der er et behov for en klar tjekliste, der adresserer de nye situationer, der opstår, når antallet af vagter om bord på den danske handelsflådes skibe stiger. Aftalen skal derfor også ses i sammenhæng med den forestående revision af våbenloven, der forventes, at gøre ansøgningsproceduren, for tilladelser til bevæbnede vagter om bord på danske skibe, mere smidig og fleksibel.


Retningslinjerne vil blive løbende vurderet og opdateret.



Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Fragten hos rederikoncern bølgede ned og op
- Russisk styrmand var beruset
- Speditionsvirksomhed er blandt Danmarks bedst ledede virksomheder
- Grundlaget for den nye regering har stærke maritime aftryk
- Russisk kaptajn var beruset
- Landets 117 godshavne håndterede 95,1 millioner ton
- Lad os nu fokusere på, at rederier er grønnere end deres rygte
- Containeromsætningen voksede med 13 procent over tre måneder
- Flere tog færgen
- Rederikoncern melder om fremgang i fragten på de fleste områder
- Det tog 14 timer at få tunnelelement på plads
- Havnesamarbejde skal bane vejen for vind-, offshore- og bulk-løsninger

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst