Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Transportorganisation: Kan københavnsk betalingsring finansiere havnetunnel?

Tirsdag 17. januar 2012 kl: 11:47
Af: Redaktionen

Organisationen ITD, der er interesseorganisation for internationale landtransportvirsomheder, er positiv over for at diskutere en mulig betalingsring om Købehavn, hvis pengene går til infrastrukturprojekter som en havnetunnel. Samtidig skal der dokumentation på bordet for, at trafikken med varer kan komme hurtigere frem i København til gavn for erhvervsliv og handel

Ifølge ITD har debatten om en betalingsring om København været hård og bærer efterhånden præg af skyttegravskrig med fastlåste holdninger.

Men ITD går pragmatisk ind i debatten og melder klar til at bakke op om betalingsringen, som S-R-SF-Regeringen betegner som en trængselsring, hvis tre vigtige forhold falder på plads.

De tre krav:

For det første skal provenuet fra betalingsringen gå til at udbygge infrastrukturen i Københavns-området.

- Hvis vi kan være sikre på, at pengene går til at få sat gang i byggeriet af en havnetunnel og anden nødvendig infrastruktur, begynder projektet at give mening, og så vil vi se positivt på en betalingsring, siger ITD's administrerende direktør Jacob Chr. Nielsen.

For det andet vil ITD have overbevisende dokumentation for, at varetrafikken i et København med betalingsring vil kunne komme langt hurtigere frem.

- Kommer en lastbil væsentligt hurtigere frem til sin destination i København takket være mindre trængsel, er det hurtigt tjent ind, at den må betale et mindre beløb for at komme ind i byen. Men vi er nødt til at være helt sikre på, at faldet i trængslen er så stort, at kø og langsom trafik bliver mærkbart reduceret, siger Jacob Chr. Nielsen, der samtidig understreger, at eventuelt administrationsbesvær omkring betalingen vil udgøre en ekstra fordyrelse af varetransporterne og dermed også af varerne i butikkerne.

For det tredje må betalingsringen ikke skabe større trængsel rundt om betalingsgrænsen.

- Hvis alle personbilerne står i en dynge rundt om betalingsringen, er vi lige vidt. Men her vil problemerne igen kunne afhjælpes af rigtige og fremsynede investeringer i infrastruktur som for eksempelvis den længe ønskede havnetunnel, som kan lede trafikken effektivt uden om centrum, siger Jacob Chr. Nielsen.

ITD: Undersøgelser peger i forskellige retninger
Der er lavet flere undersøgelser af betalingsringe i udlandet og den mulige betalingsring i København.
Ifølge Stockholm Kommune er der i dag 20 procent færre biler i Sveriges hovedstad i forhold til, da betalingsringen blev indført. Resultatet er 40-50 procent mindre kø-kørsel.

I London, som indførte en betalingsring i 2003, faldt trafikken med 20 procent umiddelbart efter. I dag er antallet af biler og lastvogne imidlertid tilbage på niveauet fra lige før betalingsringens fødsel.

Undersøgelser af den mulige københavnske betalingsring har givet vidt forskellige resultater fra betydelig reduktion af trængslen til store samfundsøkonomiske tab, hvis ringen bliver indført.
_______________________________________________________________________


Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Vognmand i Brædstrup har fået ny tre-akslet kærre med hejs
- Lastbilforhandler har åbnet for 400 kW ladeanlæg til tunge køretøjer
- Rigsrevisionen skal undersøge kontrollen med grisetransporter til udlandet
- Maj kom ud med to færre nyregistreringer end sidste år
- Maj i år lå én under maj sidste år
- Batteri-elektriske lastbiler over 16 tons er gået fra 60 til 152
- Antallet af nyregistreringer er steget med godt 9,8 procent
- Fire fire-akslede tiptrailere er bygget til asfalttransport
- Udstationeringssatser bliver opdateret pr. onsdag 1. juli
- Svensk-dansk postkoncern bygger ny terminal i Nordsverige
- Ny dieselmotor øger brændstofeffektivitet med op til fire procent
- Tre-akslet kærre er leveret med bagtip

Kommentarer til artiklen:
Temmelig verdensfjern
ITD lever i en osteklokke. Har ikke opdaget - vil ikke se? - at provenuet fra en trængsels-ring udelukkende skal bruges til kollektiv trafik, og ikke til endnu flere veje. For dem er der nok af, og de har kun én virkning: endnu mere forurening, endnu flere biler, endnu mere trængsel. Det vil med andre ord, være svære for ITD og andre erhvervs-køretøjer, at komme frem til tiden. Er det hvad ITD vil?

Arne Lund
Chr.borg
1240 København K
17-01-2012 13:06:01


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst