Skåne får regionale el-busser
Fredag 21. juni 2024 kl: 11:48
Af: Redaktionen
(Foto: Solaris)
Buoperatøren Nobina har bestilt 88 elektriske busser hos den polske busproducent, Solaris. 55 af de nye el-busser skal køre i den reginoale kollektive transport i Skåne. De første 28 blive kørt ind i efteråret, mens de øvrige 27 vil blive sat i drift i løbet af foråret 2025
De nye batteri-elektriske Solaris-busser er bogie-busser og kommer til at erstatte de nuværende biogasbusser, som Nobina kører med i regionaltrafikken i Skåne. Nobina fremhæver, at det stadig er usædvanligt at køre med elektriske regionalbusser. Og busserne fra Solaris er de første, som Nobina indsætter på regionallinjer.
Med de nye elbusser får chaufførerne og passagererne i regionaltrafikken nye, moderne og sikre busser, som på linie med biogasbusserne garanterer en bæredygtig rejse. I forhold ti biogasbusserne er el-busserne mere støjsvage og komfortable at rejse med.
De nye elbusser vil kræve, at flere depoter får både ny elkraft og nye ladere. Det gælder Malmö, hvor lade kapaciteten forstærkes, samt Höganäs, Ekeby, Landskrona, Svalöv og Helsingborg.
Ladeinstallationerne på disse depoter vil løbende blive startet op.
- Vi ser frem til alle disse nye emissionsfrie busser i vores regionaltrafik. De gavner vores kunder, som ikke kun får mulighed for at rejse i nye og flotte busser, men også får mere stille og komfortable rejser, siger Saman Tondnevis, der er chef for Forretningsområde Bus hos Skånetrafiken.
Nobina vil samlet udskifte 160 busser over de kommende tre-fire år. En del af dem vil være Solarisbusser.
Ud over de 55 el-busser til den regionale kollektive transport i Skåne, skal Solaris også levere 15 bogie-busser til Nobina i Värmland og 18 Urbino 18 electric-ledbusser, som Nobina skal bruge i bytrafikken i Malmö.

.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Togselskab køber gennemprøvede batteritog til kort lokalbane
- DSB holder fast i fokus på levering af nye tog
- Rigsrevisionen har set på DSB’s køb af nye tog
- Statsrevisorernes havde bemærkninger til beretningen om nye tog til DSB
- Hjertestartere i tog får ekstra opmærksomhed
- To synshaller i Padborg og Aabenraa bliver en del af landsdækkende kæde
- Busbaner er til busser
- Politisk flertal vil fordele 100 millioner kroner til kollektiv transport på landet
- 19-årig mand forsøgte på at smugle 5,5 kg hash ud af landet
- Miljøkonsekvensrapport om nyt togværksted i Vinge er sendt i Høring
- Motorvej E45 får tre nye støjskærme ved Aarhus
- Minibus-opbygger er kåret som en succesvirksomhed
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |
.jpg)




