Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Lange fængselsstraffe i containersag

Onsdag 22. marts 2023 kl: 16:41
Af: Redaktionen

Med tre yderligere domme til tre mænd på henholdsvis 29 år, 38 år og 44 år i en sag om indsmugling af 300 kg kokain i en skibscontainer har National enhed for Særlig Kriminalitet nået alle involverede. De tre mænd blev i Københavns Byret onsdag idømt henholdsvis 1 år, 8 år og 7 års fængsel

De dømte tilstod over for en dommer at have forsøgt at få fat i store mængder kokain og hash, som de formodede var gemt i en container, der var transporteret til Danmark i februar 2021.


Mens den 38-årige og den 44-årige blev dømt for at have haft til hensigt at bistå med at opbevare og skjule de op mod 300 kg kokain, som 11 mand sidste år blev dømt for at ville stjæle fra en container i Hedehusene, blev den 29-årige dømt for at have deltaget i planlægningen af indsmugling af, hvad han troede var 300 kg hash, som han havde til hensigt at transportere og overlevere. 


Straffen på ét års fængsel til den 29-årige var en tillægsstraf oveni en allerede afsagt dom på 4 år for medvirken til besiddelse af 900 kg hash. 


Ingen af de tre lykkedes med at komme i besiddelse af narkotikaen. Det skyldes, at containeren forinden ankomsten til Danmark var blevet tømt af tyske myndigheder, der havde opdaget de 300 kg kokain, som oprindeligt var gemt på paller bagerst i containeren, der var ankommet til Tyskland med skib fra Brasilien. 


Containeren, der havde slutdestination i Hedehusene, hvor et firma skulle modtage de lovlige varer, som skjulte den bagvedliggende kokain, ankom til Danmark fra Brasilien via Holland og Tyskland den 26. februar 2021.


Da de tyske myndigheder havde opdaget og beslaglagt kokainen, blev containeren sendt videre og dansk politi blev underrettet. Som følge af et samarbejde mellem tysk og dansk politi blev det aftalt, at containeren skulle fortsætte mod Danmark, idet gerningsmændene ikke vidste, at kokainen var blevet fjernet.


Samarbejdet mellem myndighederne gjorde det muligt for politiet at overvåge smuglernetværkets ageren og siden anholde en række gerningsmænd, hvoraf 11 mænd i oktober sidste år blev dømt i sagen.


- Sagen er en opfølger på den såkaldte Containersag, hvor vi nu har ramt hele kæden fra top til bund - fra vagt over lagermand til chauffør og helt op i toppen af hierakiet af netværket bag indsmuglingen, siger specialanklager hos NSK, Tomas Hugger, og fortsætter:


- De tre nu dømte mænd er en del af anden runde af anholdelser, hvoraf tre stadig sidder varetægtsfængslet, herunder endnu en dansk bagmand samt en fjerde, en udenlandsk bagmand, der er internationalt efterlyst og fængslet in absentia.


Den 38-årige blev desuden dømt for at have bestilt og modtaget 5 kg kokain i april 2020.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Formandskabet fortsætter uændret
- Frederikshavn Havn kommer under kommunens ledelse
- Havn på Djursland nåede rekordomsætning for femte år i træk
- Udvidelsesplaner har udløst supplerende miljøkonsekvensrapport
- Stort havvindsudbud kan sikre brændstof til skibsfarten
- Erhvervsorganisation efterlyser samlet grøn plan for transport i Danmark
- Limfjordshavn holdt omsætningen oppe uden Grønlandstrafik
- Skandinavisk CO2-samarbejde er en vigtig brik i etablering af europæisk CO2-infrastruktur
- Gravearbejdet på Femern Bælt-tunnelen er afsluttet
- Skandinavisk samarbejde om CO2-transport og lagring er faldet på plads
- Udledning af scrubbervand fra skibe bliver forbudt i det danske territorialfarvand
- Påsken løftede passagertallet hos rederikoncern

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst