Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Flere unge overvejer en erhvervsuddannelse efter Danmarksmesterskab

Onsdag 15. marts 2023 kl: 11:16
Af: Redaktionen

Flere unge overvejer en erhvervsuddannelse efter Danmarksmesterskab

DM i Skills har øget unges lyst til at tage en erhvervsuddannelse - og forældres lyst til at anbefale det til deres børn. Det viser ny undersøgelse fra Epinion blandt unge og forældre til unge i Region Syddanmark

Undersøgelsen, der er udført af Epinon for SkillsDenmark, målte både kendskab og holdning til erhvervsuddannelser i Region Syddanmark før og efter afholdelsen af DM i Skills i Fredericia i begyndelsen af februar.

I undersøgelsen svarede 33 procent af regionens unge mellem 16 og 30 år ”enig” eller ”helt enig” i, at de kunne overveje en erhvervsuddannelsen før DM i Skills. Efter DM i Skills var andelen steget til 42 procent.


- Det er meget positivt, at DM i Skills har den effekt. Det er en stor stigning, der viser, at det virker at holde DM i Skills. Vi rykker folks opfattelse af erhvervsuddannelserne, og det er ikke kun blandt dem der besøger mesterskaberne – det er blandt alle unge og forældre i regionen. Det er lige præcis derfor vi gør det, så jeg er super glad for, at der sker så stor en målbar forandring i målgrupperne, siger formand for SkillsDenmark, Søren Heisel.


Det er ikke kun hos de unge, at der er sket en positiv forandring fra før til efter. I undersøgelsen måltes der også på forældre til unge mellem 12 - 20 i Region Syddanmark. Her er svarede 51 procent af forældrene, at de var ”enige” eller ”helt enige” i, at de vil anbefale deres barn at læse EUD før DM i Skills. I ugerne efter DM i Skills var var andelen steget til 65 procent.


- Det er meget vigtigt, at vi når ud til forældrene og befolkningen generelt. Opfattelsen af uddannelserne og forældrenes råd har afgørende betydning for uddannelsesvalget. Derfor havde det stor værdi, at Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik deltog ved åbningen af DM i Skills 2023, og derved var med til at løfte anseelsen af og interessen for erhvervsuddannelserne. Det er vigtigt, at vi styrker erhvervsuddannelsernes image for derved at kunne nuancere både de unges og deres forældres forståelse for de mange muligheder, erhvervsuddannelserne tilbyder, siger næstformand i SkillsDenmark, Michael Boas Pedersen.


DM i Skills 2023 blev afholdt i Fredericia 2. – 4. februar. Før-målingen blev gennemført i starten af december sidste år, mens efter-målingen blev gennemført 6. - 15. februar i år. DM i Skills 2024 afholdes i Roskilde.


Interesserede kan se mere i den omtalte rapport via dette link - klik her:







Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Ejendomsinvestor køber grund i Malmö til last-mile distributionslager
- Tysk logistikkoncern skal distribuere reservedele til tyske lastbiler og busser - i Australien og New Zealand
- Nybyggeri har øget antallet af ledige lagerarealer
- Ville du lade dig overvåge på arbejdet?
- Ringsted får nyt pakkedistributionscenter
- Tysk terminaltraktor er kørt ud på et nyt niveau af præcision og komfort
- Transport- og logistikuddannede får hurtigt arbejde
- Logistik-koncern åbner fremtidens terminal, der er fyldt med scannere
- Glædelig jul
- Nyt logistikcenter for dansk modekoncern bliver et af de mest effektive og automatiserede
- Nybyggeri skaber ledige lager- og logistik-lokaler i ældre bygninger
- Uddannelsesorganisation samler tre afdelinger i en

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst