Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Terminaludvidelsen i Billund er officielt indviet

Onsdag 8. marts 2023 kl: 19:45
Af: Redaktionen

Terminaludvidelsen i Billund er officielt indviet
Jan Hessellund, administrerende direktør Billund Lufthavn (tv) og politidirektør Jørgen Abrahamsen, Sydøstjyllands Politi.

Grænsekontrollen i Billund Lufthavn blev onsdag officielt indviet af Sydøstjyllands Politi og Billund Lufthavn. Indvielsen var en markering af en fremtidssikret Billund Lufthavn med en stærk europæisk grænse. Samtidig giver det en bedre oplevelse for passagererne

Den nye grænsekontrol er en terminaludvidelse i Billund Lufthavn på i knap 2.000 kvadratmeter. Terminaludvidelsen fremtidssikrer Billund Lufthavn og sikrer ordnede forhold for rejsende uden for Schengen-område, når de kommer til Vestdanmark via Billund Lufthavn.


Byggeriet af den nye grænsekontrol blev sat i gang i foråret sidste år og blev taget i brug sidste efterår. Nu er byggeriet uden på også færdigt, og det er til stor tilfredshed for Billund Lufthavn.


- Vi har set frem til denne terminaludvidelse i noget tid, og den er med til at fremtidssikre Billund Lufthavn. Vi tog den i brug i efteråret sidste år, før den var helt færdig, og siden da har den stået sin prøve. Vi må erkende, at den har løftet passageroplevelsen for rejsende i Billund Lufthavn, der rejser til og fra non-Schengen. Derfor er vi stolte over, at vi i dag kan markere en officiel indvielse af grænsekontrollen, siger Jan Hessellund, der er administrerende direktør i Billund Lufthavn.


- Billund Lufthavn kom tilbage på samme passagertal i 2022, som vi havde i 2019. Vi er nu tilbage på sporet, hvor vi skal vækste til syv millioner passagerer, og denne terminaludvidelse gør det muligt også at rumme mere trafik uden for EU og Schengen, siger han videre.


Letter politiets arbejde
Hvis køerne til pasboksene bliver lange og tætte, er det politiet, der sidder for bordenden og skal tjekke pas. Den nye grænsekontrol vækker derfor også tilfredshed hos Sydøstjyllands Politi. Grænsekontrollen er mere indbydende, der er mere plads, og passagererne kan hurtigere blive ekspederet.


I den nye grænsekontrol er der seks bokse, hvor politiet fortsat kan tjekke pas, men der er også seks selvbetjeningsløsninger. Det vil sige, at der er 12 muligheder for at få tjekket sit pas ved ind- og udrejse. Derudover er der opsat Self Service-kiosker, der skal bruges, når det nye grænsekontrolsystem EES bliver taget i brug.


- I Sydøstjyllands Politi er vi meget glade for nu at kunne indvie blandt andet nye, større, lysere og bedre indrettede pasbokse til vores medarbejdere. Vi sætter også stor pris på, at kapaciteten er blevet øget, så de rejsende kan få en kortere ventetid ved ind- og udrejse, siger politidirektør Jørgen Abrahamsen og fortsætter:


- Der er betydelige fremskridt i de faciliteter, der nu officielt indvies i Billund lufthavn. Der er nu skabt plads til opsætning af Self service kiosk, hvilket skal bruges når det nye grænsekontrolsystem EES går i luften i hele Schengen. Datoen er endnu ikke kendt, men vi håber det sker snart. Jeg vil også fremhæve, at vi nu har et non-Schengenområde til afviste tredjelandsborgere. Det vil sige et område, hvor en tredjelandsborger, som ikke lovligt må indrejse i Schengen, kan opholde sig indtil det er muligt at komme retur. Det er en lettelse i politiets arbejde.


Fakta om EES:
EES er det nye ind- og udrejsesystem, der skal sikre oplysninger om ikke-EU-borgere og dermed styrke sikkerhedskontrollen ved Europas grænser.












Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Lufthavn på Djursland får vinterafgange til skiområdet i Sverige og Norge
- 30-årig mand blev varetægtsfængslet i fire uger
- Erhvervsorganisation efterlyser samlet grøn plan for transport i Danmark
- Påsken betød færre passgerer i lufthavn ved Aalborg
- Toldhund fandt et kilo hash gemt i valnødder
- Lufthavn lægger arealer til midlertidigt militært område
- Toldere fandt knap tre ton narkotika sidste år
- Refusion af flybilletter kunne ske via passagerernes rejseagent
- Transport-koncern fra Esbjerg havde fremgang på bundlinien
- Lavere efterspørgsel og overkapacitet påvirkede resultatet hos tysk transportkoncern
- Fagforbund taber sag mod ground handling-selskab
- Toldstyrelsen opfordrer virksomheder til at forberede sig på nyt it-system til eksport

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst