Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Norsk flyselskab føj ud af andet kvartal med et overskud på 1,2 milliarder norske kroner

Torsdag 25. august 2022 kl: 12:31
Share  


Af: Redaktionen

Det norske lavprisflyselskab, Norwegian, havde omkring fem millioner passagerer med i sine fly i andet kvartal, hvilket er en betydelig stigning - og de fler passagerer har bidraget til, at flyselskabet kom ud af kvartalet med et overskud før skat på 1,2 milliarder norske kroner

Resultat før skat (EBT) i andet kvartal blev på 1.248 millioner norske kroner (NOK) og var påvirket både af tilbageførsel af forskudsbetalinger i forbindelse med flykøb og højere priser på brændstof i kvartalet. 


Kontantbeholdningen og likvide midler på 7,5 milliarder norske kroner er uforandret fra det foregående kvartal. Ved kvartalets afslutning havde selskabet en flåde på 65 fly. 


- Kvartalet viser, at vi er tilpasningsdygtige, og at vi hurtigt kan justere driften til en stigende efterspørgsel. Vores ansattes engagement for at levere gode kundeoplevelser og helt afgørende for resultatet. Jeg er specielt glad for, at vi hører til blandt de allerbedste på regularitet i periode med kapacitetsbegrænsninger i mange lufthavne og med en strejke blandt flyteknikere i Norge, siger koncernchef i Norwegian, Geir Karlsen. 


Kapaciteten hos Norwegian var næsten det dobbelte af foregående kvartal, mens antallet af passagerer steg med 124 procent. Belægningsgraden forbedrede sig igennem kvartalet til 85 procent i juni og steg videre i juli. 


Norwegian offentliggjorde i andet kvartal en aftale med Boeing om køb af 50 Boeing 737 MAX 8-fly, der skal leveres i perioden 2025-2028. Leverancetidspunktet falder sammen med udløbet af eksisterende leasingaftaler, hvilket indebærer en begrænset øgning af selskabets flyflåde. Aftalen inkluderer en option om køb af yderligere 30 fly. Efter at aftalen blev endelig færdiggjort 22. juni, foretog Norwegian i dette kvartal en tilbageføring af tidligere indbetalte forskudsbetalinger på 2.099 millioner norske kroner.


I andet kvartal 2022 havde Norwegian fem millioner passagerer - en stigning på 400.000 i forhold til samme periode sidste år og fra 2,2 millioner i foregårende kvartal. Kapaciteten (ASK) var på 7,6 milliarder sædekilometer, mens passagertrafikken (RPK) var på 6,2 milliarder sædekilometer. 


Belægningsgraden steg til 81,2 procent, en stigning fra 57,4 procent i forhold til samme periode sidste år og 76,9 procent i forhold til foregående kvartal. 


Punktligheden blev stærkt påvirket af kapacitetsproblemer ved lufthavnene i Europa i dette kvartal. 78,8 procent af alle flyvninger afgik til planlagt tid, sammenlignet med 95,4 procent i samme periode sidste år og 88,1 procent i årets første kvartal. Regulariteten, antal gennemførte flyvninger, var på 99,4 procent. 


Ser frem mod et solidt efterår og vinter 
- Når vi ser fremad, er Norwegian godt positioneret til at konsolidere vores stilling som et ledende nordisk flyselskab. Bestillingerne af flybilletter frem mod efterårsferien er opløftende. Vores kunder værdsætter vores attraktive rutenetværk, det prisvindende fordelsprogram Norwegian Reward og kvaliteten af den service, vi leverer. Nye aftaler med Widerøe og Norse Atlantic Airways gør, at vi vil kunne tilbyde endnu flere fordele til vores kunder, siger Geir Karlsen. 


Direktøren fremhæver, at i den kommende vinterperiode vil Norwegian benytte sig af den fleksibilitet, der ligger i ”power-by-the-hour”-aftaler, der betyder, at selskabet kun betaler, når flyene er i brug.

 
I indeværende år øger Norwegian flyflåden til 70, og frem mod sommeren 2023 øges flåden til 85 fly. 




Klik venligst

© Copyright 2022 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Passagertallet gik ned i nordjysk lufthavn
- Lufthavn i Midtjylland lukker ned - for en ukendt tid
- Nordjysk lufthavn får direkte flyforbindelser til Spanien
- København får to flyselskaber på rute til New York
- Im- og eksporten faldt i september
- Direkte rute fra København til New York fortætter ind i vinterprogrammet
- Lufthavn på Djursland for rute til spansk Middelhavsø
- Lavprisflyselskab lancerer 10 nye ruter fra Danmark
- Importkontrollen bliver skærpet for fragt med skib, vej og tog
- Toldere har tilbageholdt over 160.000 ulovlige piller i år
- Passagertallet i lufthavn på Amager steg i oktober
- Jysk lufthavn får nyt flyselskab på afgangstavlerne

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst