Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
VOGNMANDSORGANISATION:

Melding om ændret praksis er meget tilfredsstillende

Torsdag 23. juni 2022 kl: 11:02
Af: Redaktionen

Transportministeren har et brev til organisationer på landtransportområdet skrevet, at Færdselsstyrelsen vil indføre en ny praksis med at udstede et begrænset ekstra antal bekræftede kopier passende til vognmandsvirksomhedernes behov. Den nye praksis bliver indført efter en henvendelse fra transportbranchen i begyndelsen af april. I henvendelsen pege organisationerne på en række vanskeligheder, der var opstået efter, at Færdselsstyrelsen i februar ændrede administrativ praksis for udstedelse af tilladelser til vognmænd. Ændringen betød, at en virksomhed højst kan få udstedt én tilladelse pr. køretøj

Hos vognmandsorganisationen DTL kvitterer man for, at Færdselsstyrelsen nu vil ændre praksis.


- Det er godt, at Færdselsstyrelsen bestræber sig på at tage hensyn til vognmændenes hverdag, fastslår han, og tilføjer:   


- Styrelsen oplyser samtidig, at man løbende bruger købsaftaler, lejeaftaler og leasingaftaler som grundlag for at fastslå, om vognmanden har rådighed over et køretøj. Vi forstår det derhen, at det ikke vil være et krav, at køretøjet er registreret på tidspunktet for udstedelse af tilladelsen, ligesom tilladelsen ikke vil være en forudsætning for registrering. Det er også godt, for så undgår vi situationer, hvor en vognmand falder ned mellem krav fra to styrelser - Færdselsstyrelsen og Motorstyrelsen.  


Ny ordning i nærmeste fremtid 
Baggrunden for branchehenvendelsen til ministeren var, at Færdselsstyrelsen i februar dette år ændrede administrativ praksis for udstedelse af tilladelser til vognmænd. Ændringen har betydet, at en virksomhed i dag højst kan få udstedt én tilladelse pr. køretøj.  


Tidligere var der en fleksibel praksis, hvor det var muligt have flere tilladelser end køretøjer, som har virket til fordel for både erhverv og myndighed. Dansk Erhverv, Dansk PersonTransport, Danske Speditører, DTL – Danske Vognmænd, ITD og DI Transport opfordrede transportministeren til, at den tidligere praksis blev genindført, da den efter organisationernes opfattelse fortsat kan administreres i overensstemmelse med EU-reglerne, der regulerer området.  


Organisationerne gjorde således opmærksom på, at fleksibiliteten i den tidligere praksis har haft stor betydning i forhold til at kunne agere smidigt og fleksibelt og tilpasse forretningen og køretøjsflåden, når aktivitetsniveauet hen over året ændrede sig, eller der opstod behov for ikke-planlagte udskift af køretøjer.


Af ministerens brev fremgår det:

”… Færdselsstyrelsen forventer at indføre en ny praksis, hvorefter der vil kunne udstedes et begrænset antal ekstra bekræftede kopier af fællesskabstilladelsen til sikring af fleksibilitet i et forhold passende til virksomhedens størrelse. Færdselsstyrelsen er ved at udarbejde praksis for håndteringen af en sådan ordning, som forventes at kunne sættes i kraft inden for den nærmeste fremtid.” 


Interesserede kan læse transportminister Trine Bramsens brev her:









Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Herfølge-vognmand har hentet to-akslet link-trailer i Hedensted
- Danskbaseret transportkoncern er ny olympisk logistik- og transportpartner
- Pickup'er er leveret med sneplov og saltspreder
- Fredag 7. november 2025 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Lastbilanlæg i Malmö lukker efter tre år
- Britisk rederi-koncern udvider kapaciteten til og fra Tilbury øst for London
- Omsætningen steg hos dansk rederikoncern
- Ny EU-aftale om CO2-beregning er en god nyhed
- Antallet af konkurser faldt i oktober - med store forskelle mellem regioner og brancher
- Ny fabrik i Fredericia skal håndtere tre millioner dåser og flasker - dagligt
- Rederikoncern vil skære sine omkostninger ned med 300 millioner kroner
- Øresundshavn tester rengøringsrobot til containere

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst