Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
ANALYSE:

Havnen med landets største containerterminal skaber over 17.000 arbejdspladser

Tirsdag 24. maj 2022 kl: 12:21
Af: Redaktionen

Aktiviteterne på Aarhus Havns er med til at skabe arbejdspladser, milliarder i skatteindtægter og vækst til både Aarhus Kommune og i Danmark som helhed. En ny beskæftigelsesanalyse fra konsulenthuset Incentive viser, at antallet af havnerelaterede job er steget markant i de senere år

Havn i Aarhus har historisk set været tæt forbundet med udviklingen i Aarhus by. Ud over at være en økonomisk indtægtskilde for Aarhus Kommune og borgerne har havnen også været en af de største arbejdspladser i byen.


Nu har konsulenthuset Incentive undersøgt, hvor store de økonomiske og jobmæssige perspektiver er ved Aarhus Havn. Og resultatet viser, at der i dag skabes markant flere arbejdspladser ud fra Aarhus Havn end for fem år siden.


- Havnens betydning for Aarhus og det øvrige Danmark bliver løbende diskuteret. Derfor er det vigtigt for os at få et klart billede af, hvad havnen bidrager med. Sidst vi fik analyseret jobskabelsen ved Aarhus Havn var i 2017, hvor optællingen viste, at havnens aktiviteter skabte omkring 10.000 fuldtidsstillinger. Nu har vi fået en dugfrisk analyse, som fortæller, at den samlede beskæftigelse i dag er på 17.255 årsværk. Det vil sige en stigning på over 70 procent siden 2017, siger Thomas Haber Borch, der er administrerende direktør hos Aarhus Havn.


Lidt over halvdelen af arbejdspladserne tilfalder borgere, der bor i Aarhus Kommune, mens resten bliver skabt rundt i resten af Danmark. Det sker eksempelvis i lager-, logistik- og containervirksomheder, hos speditører og vognmænd, hos told- og veterinærmyndigheder og øvrige virksomheder, som er knyttet til havneaktiviteten.


Værdiskaber for by og virksomheder
Ud over at være en stor beskæftigelsesmotor har havnen også en positiv indvirkning på både værdiskabelsen i virksomhederne og som bidragsyder til velfærdssamfundet.


I analysen konkluderer Incentive således blandt andet, at Aarhus Havn i alt genererer skatteindtægter på 3,1 milliarder kroner.


- En skatteindtægt på over tre milliarder kroner på landsplan har væsentlig betydning, når der skal finansieres velfærd. Aarhus Kommune får alene 700 millioner kroner ind via de aktiviteter, som havnen står bag, siger Thomas Haber Borch og fortsætter:


- Jeg tror, at mange borgere kan glemme, hvor stor en samfundsmæssig værdi, en velfungerende havn udgør. Men Incentive's analyse opgør værditilvæksten for virksomhederne til hele 12,2 milliarder kroner, hvoraf de 7,2 milliarder kroner går til virksomheder i Aarhus. Så ud over, at havnen er en del af en kritisk national infrastruktur og er med til at sikre Danmarks forsyningssikkerhed, er den også en vækstmotor for det erhvervsliv, som får varer ind og ud af havnen.


Jobvæksten kan fortsætte
Aarhus Havn har siden grundlæggelsen i 1845 været synonym med fremgang for Aarhus. Havnedirektørens forhåbning er, at den udvikling kommer til at fortsætte i de kommende mange år.


- For mig er der ingen tvivl om, at en velfungerende Aarhus Havn er afgørende brik i byens og erhvervslivets udvikling. Med de rigtige rammer og den fornødne plads kan vi blive ved med at skabe mange arbejdspladser i de kommende år - både i Aarhus og i resten af Danmark. Og det vil give en værditilvækst, der kommer os alle sammen til gode, siger Thomas Haber Borch.


2022

Hele Danmark

Heraf Aarhus Kommune

Beskæftigelse (årsværk)

17.255

8.850

Skatteindtægter (mia. kr.)

3,0

0,7

Bruttoværditilvækst (mia. kr.)

12,2

7,2



Om analysen:
  • Incentives analyse bygger på omfattende databearbejdelser, dels af Aarhus Havn, dels af de virksomheder, som direkte eller indirekte har aktiviteter på havnen
  • Formålet med analysen har været at belyse, hvordan aktiviteterne i Aarhus Havn påvirker beskæftigelse og værditilvækst lokalt og nationalt
  • Aktiviteterne i Aarhus Havn medfører 17.255 beskæftigede (årsværk) i hele Danmark, hvoraf 8.850 er beskæftiget i Aarhus Kommune
  • De samlede aktiviteter giver anledning til skatteindtægter på ca. 3,0 milliarder kroner i hele Danmark og en bruttoværditilvækst i virksomhederne på 12,2 milliarder kroner
  • 0,7 milliarder kroner af skatteindtægterne tilfalder Aarhus Kommune. De 8.850 beskæftigede i kommunen bidrager til en bruttoværditilvækst på 7,2 milliarder kroner
  • De 17.225 beskæftigede er baseret på alle virksomheder, der ligger på Aarhus Havn samt andre uden for Aarhus Havn, der er beskæftigede i forbindelse med aktiviteter i Aarhus Havn

Aarhus Havn arbejder i øjeblikket med planer om en større udvidelse. Planerne har udløst debat i byen og stillet spørgsmålstegn ved, om udvidelsen er nødvendig






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Skanderborg-virksomhed er endt i konkurs
- Seks meldes døde
- Entreprenør tog tre tre-akslede tandem-trækkere med til Herskind
- Dem fra Nordlunde har fået en ny fire-akslet maskinanhænger
- Havn investerer og reducerer sin gæld
- Ny limfjordsforbindelse bliver emne på samråd med transportministeren
- Overføringsanhænger skal føre containere til og fra opgaverne
- Slagelse-virksomhed skal bruge to nye trækkere til entreprenøropgaver
- 23-årig kørte i stjålet lastbil
- Pusher-trækker skal tage læsset med gyllevogne med mere
- Beskæftigelsen steg med 33.600 på et år
- Fragtfirma medbringer truck til lasten

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst