Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Norsk lavprisflyselskab får ny finansdirektør

Onsdag 24. november 2021 kl: 11:39
Share  


Af: Redaktionen

Hans-Jørgen Wibstad er blevet udnævnt til finansdirektør i det norske lavprisflyselskab Norwegian. Han tiltræder senest 1. juni 2022

- Jeg glæder mig til at byde Hans-Jørgen Wibstad velkommen til Norwegian og i koncernledelsen. Wibstad har lang erfaring indenfor finans og strategisk ledelse, og jeg er overbevist om, at selskabet vil drage stor nytte af hans solide baggrund og erfaring i tiden fremover, siger Geir Karlsen, der er koncernchef i Norwegian.


Hans-Jørgen Wibstad kommer fra en stilling som finansdirektør i Multiconsult ASA. Han har mere end 20 års erfaring fra forskellige CFO- og lederroller indenfor industri, skibsbygning, shipping og offshore, blandt andet som finansdirektør i Kongsberg Gruppen. Han har også bred erfaring fra finansmarkederne og har arbejdet i corporate banking i flere år.


- Jeg er meget glad for at få denne mulighed. Norwegian er et markedsledende lavprisselskab med et stærkt brand og en loyal kundebase. Jeg glæder mig til at bruge mine evner og erfaring i en ny branche og at arbejde sammen med en stærk ledergruppe i Norwegian, når flybranchen vender tilbage til en mere normal hverdag, siger Hans-Jørgen Wibstad.


Hans-Jørgen Wibstad er født i 1964 og er norsk statsborger. Han har en Master in Business Administration (MBA) fra University of Colorado Boulder i USA. Hans-Jørgen Wibstad erstatter Geir Karlsen i rollen som finansdirektør. Geir Karlsen varetager i dag både rollen som finansdirektør og koncernchef.




Klik venligst

© Copyright 2022 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Venstre-politiker skal være direktør i transportorganisation
- Lufthavnen på Amager kom op på knap 9,2 millioner passagerer i 2021
- 930.000 fløj med norsk lavprisflyselskab
- Limfjordslufthavn oplevede stigende rejseaktivitet i 2021
- Dansk Energi: Udspil om Power-to-X kræver udbygning af vedvarende energi
- Regeringen vil kickstarte Power-to-X
- Blue World Technologies skaffer kapital til produktion af brændselsceller
- Brancheforening peger på fremgang for de danske shipping- og havnevirksomheder
- TUR: Flere elever skal gennemføre en uddannelse i transportbranchen
- Bredt flertal står bag kompensationer til erhvervslivet
- Lufthavn ved Limfjorden fløj tæt på 2019-tal
- Flyselskaber har genindført krav om mundbind

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst