Skånsk havn har fået flere færgepladser
Torsdag 26. november 2020 kl: 11:41
Af: Redaktionen
Et omfattende havneprojekt i Ystad Havn betyder, at havnen er blevet udvidet med nye færgepladser, så den snart kan begynde at modtage mere trafik og større skibe, hvilket giver bedre betingelser for blandt andet udviklingen af trafikken til og fra Bornholm
Onsdag blev det første testanløb foretaget i den nye havnesektion for at teste, at de nye færgepladser fungerer optimalt. Fra årsskiftet vil de nye færgepladser blive taget i brug mere regelmæssigt.
- Vi er meget glade for endelig at være i mål med projektet, som har været meget omfattende. Havnen har nu endnu bedre betingelser for at fortsætte med at vokse både på passager- og godssiden. Vi ser frem til at byde nuværende og fremtidige rederier velkommen i vores nye havn, siger Björn Boström, administrerende direktør for Ystad Havn.
Ystad Havn har i flere år oplevet en markant stigning i både i gods- og passagertrafik. Derfor har der været behov for at øge havnens kapacitet som en vigtig investering i udviklingen af trafikken til og fra Bornholm, Polen - og senest også Tyskland med den nye hurtigfærgerute til Sassnitz.
Det første spadestik til Ystad Havns nye færgepladser blev taget i maj 2019. Havneprojektet er et af Sydsveriges største infrastrukturprojekter og har også modtaget støtte fra EU. Udvidelsen øger havnens samlede størrelse og omfatter ud over de nye færgepladser også nye kajpladser, ankomstområder og områder for told- og grænsekontrol.
Det første spadestik til Ystad Havns nye færgepladser blev taget i maj 2019. Havneprojektet er et af Sydsveriges største infrastrukturprojekter og har også modtaget støtte fra EU. Udvidelsen øger havnens samlede størrelse og omfatter ud over de nye færgepladser også nye kajpladser, ankomstområder og områder for told- og grænsekontrol.
- Ystad Havn er en af Sveriges hurtigst voksende havne. Vi er den største havn i Sverige med daglig færgetrafik til Polen og Bornholm og den tredjestørste passagerhavn. Inden pandemien ramte, slog Ystad Havn rekorder i flere år i træk. Udvidelsen af havnen har været en forudsætning for at kunne fortsætte med at vokse og bidrage til vækst og beskæftigelse - ikke kun i Ystad, men i hele regionen inklusive Bornholm, siger Björn Boström.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Fynsk vognmand hejser lad på ny kærre
- Pakkebudet var en politimand med politiskilt
- Snebroer på motorvejsrastepladsen vil koste fem-seks millioner pr styk
- Havnearbejdere i København har nedlagt arbejdet
- Redningskøretøjer kan fritages for vejafgift
- Nordsvensk transportvirksomhed er blevet en del af ung dansk koncern
- Tankvogn til gylle bygger på et nyt koncept
- Ung transportkoncern skifter ud i toppen
- Lette lastbiler er blevet mere elektriske
- Produkthandel har overført en ny anhænger til Silkeborg
- Kran- og maskintransportvirksomhed har fået en fem-akslet med kran
- Vejgodstransporten holder godt fast i de unge
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |




