Klik venligst

Klik venligst

Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp
Forsiden
      

Specialforeningen for Logistik og Distribution kommenterer EU-Parlamentets beslutning

Fredag 10. juli 2020 kl: 16:00
Share  


Af: Redaktionen

Specialforeningen for Logistik og Distribution - SLD - betegner afstemningen om EU-Kommissionens færdigforhandlede vejpakke onsdag aften i EU-Parlamentet som et afgørende resultat for transportsektoren i EU og Danmark

Siden 2017 har skiftende EU-Kommissærer, europæiske ministre og EU-Parlamentarikere arbejdet hen mod en vedtagelse af EU's såkaldte vejpakke, og torsdag 9. juli 2020 kørte Vejpakken endelig i mål ved en afstemning i EU-Parlamentet.
 

Med Vejpakkens vedtagelse sikres der nye, enklere og mere ensartede regler for transportbranchen på tværs af de europæiske landegrænser samt ordnede forhold for chaufførerne i fremtiden.
 

I dag udstikker EU et omfattende regelsæt for branchens virke, men det er ikke entydigt i sin fortolkning, ligesom håndhævelsen af reglerne varierer fra medlemsland til medlemsland. Sideløbende er der på europæisk plan en tendens til, at medlemslandene indfører egne nationale særregler, hvilket gør det svært at navigere rundt i Europa for både vognmænd og chaufførerne.
 

Nye regler hilses velkommen af transportbranchen
De nye regler har som mål at forbedre chaufførernes arbejdsvilkår, indføre særlige regler for udstationering af chauffører i international transport og ajourføre bestemmelserne om adgang til godskørselsmarkedet. De vil også gøre håndhævelsen mere effektiv.
 

- Vejpakkens vedtagelse er en milepæl og en meget positiv nyhed, der vil gavne transport- og logistikbranchen langt ud i fremtiden. Det er et stort skridt på vejen mod at sikre ens regler og lige konkurrencevilkår på tværs af de europæiske landegrænser. Det vil samtidig udgøre fundamentet for at få skabt ordnede forhold for chauffører og dermed ro i transportbranchen, siger Jesper Kronborg, der er branchedirektør i SLD.


- Der har længe været et stort behov for - og ønske om at få ens spillereglerne for godstransport i EU. Der skal derfor lyde stor ros til både transportminister Benny Engelbrecht samt de danske EU-Parlamentarikere og transportordførerne i Folketinget for gennem lang tid at have presset på for at få den vedtaget, siger Jesper Kronborg videre.

 
De økonomiske konsekvenser er ukendte
Jesper Kronborg peger på, at man i transportbranchen generelt set er enige om, at de nye regler er afgørende i forhold til at skabe klare regler, sikre lige konkurrencevilkår i vejtransportsektoren, fremme effektiv håndhævelse og forbedre de sociale forhold for chauffører, men de økonomiske konsekvenser for transportmarkedet er usikre.
 

- Det er endnu svært at sige, hvad de økonomiske konsekvenser bliver. Men der er generelt en forventning i markedet om, at Vejpakken vil føre til mere administration hos den enkelte vognmand, mens reglerne om returnering af chauffører og lastbiler medfører højere omkostninger samt at Vejpakken stiller nye krav til kapaciteten i forhold til antallet af tilknyttede chauffører og lastbiler i flåden for mange transportvirksomheder. Til gengæld får vi nu et sæt fælles spilleregler, der gælder på tværs af EU’s grænser, til glæde for erhvervsliv og chauffører, og derfor bakker vi fuldt op om Vejpakken, siger Jesper Kronborg.

 
Fakta: 
  • EU-Kommissionens vejpakke består blandt andet af følgende overordnede områder:  
  • Ændring af køre/hviletidsreglerne – chauffører skal returnere til deres hjemland hver fjerde uge
  • Lastbilen skal returnere til virksomhedens adresse hver ottende uge
  • Markedsadgang ændres i forhold til udførelse af cabotagekørsel
  • Aflønning til chauffører skal ske ud fra nationale lønforhold i de medlemslande, som transportopgaverne udføres i


Med vejpakkens vedtagelse vil ændringerne i køre/hviletidsreglerne blive implementeret i august i år, mens de øvrige forhold bliver implementeret i første kvartal næste år.


Om SLD:
  • SLD (Specialforeningen for Logistik og Distribution) repræsenterer de store danske virksomheder, der løser transport-, logistik- og distributionsopgaver inden for vejgodstransportområdet. SLD er baseret hos Dansk Erhverv.




Klik venligst

© Copyright 2020 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Vognmænd kan sætte plexiglasplader op som afskærmning
- Logistik-firma fra Horsens åbner afdeling i Herning
- Politiet sigter 47-årig mand for bedrageri og tyveri af entreprenørmaskiner
- Bruttonationalproduktet faldt med 7,4 procent i andet kvartal
- Logistikcenter sætter fokus på kerneydelser
- Bulk-transportvirksomhed henter komplet vogntog i Hedensted
- Brotrafikken mellem Danmark og Sverige er faldet med 40 procent
- Lysregulering var i vejen for lastbil
- Grise lider på varme dyretransporter
- Dansk eksport skal have hjælp i corona-tiden
- Dansk rederikoncern konstaterer et hurtigere løft i efterspørgsel end forventet
- Limfjordens største havn har haft et mindre fald i godsomsætningen i første halvår

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst



Klik venligst