Klik venligst

Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp
Forsiden
      

Chauffør i ny gaslastbil er godt tilfreds

Mandag 20. januar 2020 kl: 12:28
Share  


Af: Redaktionen

Chauffør i ny gaslastbil er godt tilfreds

Chauffør Niels Gliese, der er nytiltrådt chauffør hos Zacho-Lind, er blevet øverstkommanderende på entreprenørviksomhedens nye Scania-lastbil, der kører på biogas. Han har kørt lastbil i over 35 år og er indtil videre godt tilfreds med bilen, som han har kørt med i ca. en måned

Han kører stort set kun i Hovedstadsområdet, hvor han hjælper kollegerne ved vedligeholdelses- og reparationsopgaver på bygasnettet. Arbejdet består både af kran-/grab-opgaver ved udgravningerne samt transport jord, grus, køreplader med mere til og fra arbejdspladserne.


- Gasmotoren trækker på en anden måde, end jeg er vant til fra mine tidligere kranbiler med dieselmotor. Den kører rigtig godt, og selv om den ofte er læsset op til de maksimale 26,9 ton totalvægt, følger den fint med i trafikken. Den er dejlig støjsvag, både når jeg kører, og når jeg holder stille og kraner, siger Niels Gliese og tilføjer:


- At tanke gassen er helt ukompliceret, men tager lidt længere tid end diesel. Samtidig kræver det lidt mere planlægning at tanke, når der indtil videre kun er tre biogastanke i hovedstadsområdet, men det er jo ikke bilens skyld.


Fakta om Zacho-Lind A/S’ nye tre-akslede Scania-gaslastbil:
  • Scania P 340 B6x2*4 med én trækaksel og styrbar støtteaksel bag trækakslen
  • Lavt P-førerhus af typen CP17N - et førerhus i mellemlang udgave med stor rummelighed samt lav placering på chassiset for optimale ind- og udstigningsforhold
  • Drivlinen består af en fem-cylindret, ni-liters Scania OC09-motor på 340 hk og et maksimalt drejningsmoment på 1.600 Nm
  • 12-trins gearkasse med fuldautomatisk Opticruise gearskiftesystem samt enkeltreduceret bagtøj med 2,92:1 i udveksling
  • Tankkapaciteten er på 4 gange 118 liter tryktanke på hver side af chassiset. Biogassen opbevares ved et tryk på op til 200 bar, og mængden måles pr. kg. Scania’en rummer fuldtanket ca. 180 kg ren biogas, hvilket rækker til omkring halvanden dags drift med blandet kørsel og kranopgaver. For en sikkerheds skyld tankes bilen op hver dag
  • Opbygningen er leveret af opbyggervirksomheden Sawo og består af et seks-meter Nopa-tippelad med sidetip samt bagmonteret Hiab X-HIPRO 192-kran med dobbelt rørføring til kran og rotator
  • Lastbilen er lakeret hos BL Lakering i Ringsted

  • Salgschef John Schultz har leveret bilen fra Scania Danmark i Ishøj, og servicesælger Jakob Klarskov har udarbejdet en tilhørende otte-årig reparationsaftale inklusiv udvidet drivlinegaranti baseret på Scania’s Skræddersyet Service-koncept, hvor serviceintervallerne er baseret på bilens faktiske driftsforhold






Klik venligst

© Copyright 2020 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Energiselskab får ny markedsdirektør
- Italiensk trækker runder 1.000.000 kilometer med flere chauffører
- Elektrisk lastbil udløser spørgsmål om CO2-udslip og bæredygtighed
- EU afsætter 150 millioner euro til transport af vigtige medicinske artikler
- Randersvirksomhed sætter nye slidbaner på for Michelin
- Lastbilleverandør tilbyder finansieringsløsninger til elektriske lastbiler
- Ny færgerute giver kortere vej til Sassnitz i Tyskland
- Transportkoncern justerer sine priser
- S-Regeringen holder fast i tidsbegrænset parkering på motorvejsrastepladser
- Vognmandsorganisation er tilfreds med ministers afvisning af EU-Kommissionen
- - Der er akut behov for flere rastepladser
- Tysk lastbilproducent præsenterer teknologisk strategi for elektrificering

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst



Klik venligst