Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Nordjyske billetter til busser og tog får reguleret priserne

Tirsdag 7. januar 2020 kl: 16:37
Af: Redaktionen

Nordjyllands Trafikselskab - NT - indfører fra søndag 19. januar nye takster. I år er der takststigninger på to-zoners kontantbilletter, to- og tre-zoners rejser på rejsekortet samt på to- og tre-zoners pendlerkort. Takstreguleringen tager sit afsæt i det såkaldte Takst Vest samarbejde mellem trafikselskaberne i Jylland og på Fyn

Takststigningerne er underlagt et takststigningsloft, som udmeldes af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. I 2020 er loftet på 1,9 procent og svarer tilnærmelsesvis til prisudviklingen for driftsomkostningerne. NT forklarer, at det forenklet betyder, at den samlede prisstigning ikke må være større end 1,9 procent. Det betyder også, at nogle billettyper godt kan stige med eksempelvis 4 procent, hvis de udgør en mindre del af den samlede passagerindtægt, og andre billettyper samtidig friholdes for prisstigninger.


- Takstreguleringen er en kompliceret sag, da der er rigtig mange hensyn at tage. I år har vi forsøgt at friholde vores pendlere i så stor en udstrækning som mulig samtidig med, at hensynet til den fælles harmonisering på tværs af selskaberne skal varetages. Det betyder, at kontantbilletten stiger fra 22 kroner til 24 kroner, samt at enkeltrejserne på rejsekortet på to- og tre-zoner også oplever prisstigninger, siger Mette Henriksen, der er chef for kunder & Salg hos NT.


Ændringerne på to- og tre-zoners rejser på rejsekortet er en direkte effekt af Takst Vest. Her er aftalen, at der skal være et såkaldt ”break-even forhold” mellem rejsekortet og pendlerkortet således, at det altid er billigere at rejse på et pendlerkort fremfor et rejsekort, hvis kunden foretager 38 rejser eller flere om måneden.


- Når vi ændrer taksterne på to- og tre-zoners rejser på rejsekortet, vil det påvirke en stor andel af vores kunder, men prisstigningerne er samtidig meget lave. Den største prisstigning vil kunderne, der rejser tre zoner på opleve. Her stiger prisen fra 24 kroner til 27 kroner for en rejse. Denne prisstigning vil ramme ca. 5 procent af vores kunder, siger Mette Henriksen.


Sidste år var der prisstigninger på stort set alle zoneniveauer for pendlerne i NT’s område. I 2020 er det alene pendlerne på to- og tre-zoners pendlerkort, der oplever en mindre stigning.


Nedenfor er der en oversigt over prisændringerne hos NT.






Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Region Hovedstaden sikrer flyrute mellem København og Rønne med ny aftale
- Rejsende havde 26 kg vandpibetobak i bagagen
- Jernbaneprojekter får tilført ekstra midler
- Seks procent flere steg på letbanetogene i Odense
- Første del af Hovedstadens Letbane er godkendt
- Elever i Herning viste vejen til grønnere transportvaner
- Arbejde med tunnel i København bliver øget
- Hver sjette dansker er villig til at pendle 45 minutter hver vej
- Norsk flyselskab vinder udbud af grøn indenrigsrute
- Bilister holder alt for kort afstand på motorvejen
- Midttrafik søger 300 hjælpere til at prøve nyt basiskortet
- 44 meter lang maskine fjerner revner i skinnerne i Vendsyssel

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst