Klik venligst   
Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Transportlink   •   Transportdebat   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Hjælp
Forsiden
      
Klik venligst

Dansk Erhverv: Gør Danmark til Nordeuropas logistikcentrum

Mandag 26. juli 2010 kl: 09:30

Af: Carl Ancher Pedersen

Vi kan skabe mere værdi og flere arbejdspladser, hvis vi gør Danmark til Nordeuropas logistikcentrum, mener Martin Aabak, markedsdirektør i Dansk Erhverv


• I et debatindlæg fra Martin Aabak hedder det:

"Danmark skal ikke kun være et transitland. Det skal tiltrække udenlandske virksomheder og samtidig fastholde de danske virksomheder, der går med tanker om at flytte deres logistik-aktiviteter til udlandet. Vi skal skabe de bedste rammer og kort sagt være Nordeuropas center for transport- og logistikvirksomheder.

Dansk Erhverv støtter derfor Transportministeriets arbejde med at skabe en effektiv og velfungerende infrastruktur, der i sig selv vil være et meget vigtigt konkurrenceparameter for et land som Danmark i den internationale konkurrence.

Her vil vores transportcentre, havne og lufthavne også spille en væsentlig rolle for at sikre effektive forbindelser til omverdenen."

Større kommunalt fokus
Martin Aabak opfordrer i den forbindelse kommunerne til at fokusere mere på logistik og spedition i deres planlægning:

"De store byer skal også fremover være attraktive steder at bo og arbejde for mange mennesker. Men varerne skal ud til butikkerne, og godserhvervet skal kunne komme frem og have plads til at udvikle sig.

Mange kommuner har ikke set perspektiverne i at blive et nordeuropæisk hub for logistik og spedition. Men Dansk Erhverv vil opfordre kommunerne til at fokusere på logistik som et vækstområde, der kan tiltrække dygtige medarbejdere - og potentielle skatteydere til kommunen."

Mere uddannelse
En anden afgørende faktor for at realisere visionen er ifølge markedsdirektøren mere uddannelse:

"Infrastruktur gør det ikke alene - vi skal højne det generelle uddannelsesniveau. Uddannelse er forudsætningen for vækst, idet en større viden om logistik vil medføre bedre transportløsninger til gavn for konkurrencekraften.

Konkurrencen bliver hele tiden hårdere - derfor skal vi satse på uddannelse både i offentligt og privat regi. Der vil være meget fokus på gode rammevilkår i kampen om de kloge hoveder og de innovative virksomheder.

Vi skal hele tiden positionere Danmark i den regionale kamp. Det gælder ikke mindst, hvad angår infrastruktur og uddannelse."


Klik venligst

© Copyright 2010 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden   Send til en ven  

- Pakkepost åbner administrationssystem fra EDI-Soft
- August sluttede med en stigning i antal konkurser
- Danske Fragtmænd overtager fragtmandsvirksomheder i Vejle
- ITD betaler bøde og lukker konkurrencesag
- Chauffører må til lommerne
- Fredag falder prisen
- Chauffører er klar til kamp
- Vognmand med modulvogntog: Motorvejen er stadig nødvendig
- Trafikordfører fra Venstre: Vi har bidraget til bedre balance
- DI Transport: Nu bliver forsøget med modulvogntoget landsdækkende
- Politisk flertal forlænger og forøger forsøget med modulvogntog
- Torsdag indvier MAN huset i Greve

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:


Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst