Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Rederi rykker rundt på færger for at få sommerplanen til at hænge sammen

Fredag 14. marts 2025 kl: 16:29
Af: Redaktionen

To forsinkede el-færger betyder, at Molslinjen bytter rundt på flere færger for at få sommeren til at hænge sammen på Samsø. Rederiet oplyser videre, at billetterne bliver billige i den sejlplan, som rederiet har lagt

Den forsinkede levering af Molslinjens to nye el-færger til Alslinjen og til Samsølinjen betyder, at Alslinjen må vente med at få sin el-færge »Nerthus«, og at Samsølinjen får Alslinjens el-færge til en begyndelse.


Hos Molslinjen forventer man, at »Nerthus« kan sættes i drift på Samsølinjen mandag 16. juni 2025. Indtil da sejler Molslinjen med erstatningsfærgen »Fynshav«, som sejler op til fire daglige dobbeltture på de travleste dage.


- Samsø er en destination, hvor passagertallet stiger meget hen over sommeren, så vi har brug for at kunne indsætte en færge med mere kapacitet. Derfor vælger vi at tage Alslinjens færge og sætte ind på Samsø, siger Molslinjens administrerende direktør, Kristian Durhuus.


Billet til lavpris
Molslinien oplyser, at der er indført mere dynamik i priserne, hvor der er forskellige priser, når sæsonerne svinger. Den øgede dynamik består af en ny lavprisbillet, hvor prisen for at få en almindelig bil med færgen mellem Kalundborg på Sjælland og Ballen på østkysten af Samsø hele året kommer til at begynde ved 99 kroner for en overfart. I højsæsonen på en sommerlørdag kommer den dyreste billet til højst at koste 392 kroner for en almindelig bil.


- Der kommer til at være mange af de billigste billetter hen over et år, og det er vores forhåbning, at det vil være med til at gøre Samsø mere populær at besøge også uden for højsæsonen, siger Kristian Durhuus.


Sejlplanen for resten af 2025 på Samsølinjen er sendt ud her til morgen fredag den 14. marts.






Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Aarhus Havn har fået nye ugenlige anløb med forbindelse til Asien
- August lå på samme lanemeter-niveau som sidste år
- Rederikoncern udnævner ny chef for det digitale og information
- Limfjordshavn er vokset i første halvdel af jubilæumsår
- Færger sejlede med flere passagerer
- Containerskibe sejlede mere gods direkte mellem Sverige og Asien
- Fær­ge­re­de­ri­er­nes bestyrelse har fået nyt medlem
- To færger på tilsammen 117 år sejler på sidste vers
- Genanvendelsesvirksomhed har lastet 13.000 ton jernskrot fra ny kajplads i Aalborg
- Rejserne over Øresund fortsatte med at stige
- Stort batteri i færgehavn skal sikre stabil forsyning
- Indiske skibs­op­hug­nings­fa­ci­li­te­ter kan blive EU-godkendt

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst