Fundamenter til stort vindmølleprojekt i Østersøen skal udskibes fra Bornholm
Torsdag 24. oktober 2024 kl: 13:07
Af: Redaktionen
Rønne Havn har de senere år lagt arealer til vindmøller, der var på vej til deres endelige placering til havs. (Foto: Jesper Christensen)
Den hollandske virksomhed, Van Oord, er flyttet ind i på Rønne Havn, hvor den er i gang med at gøre sig klar til at udskibe fundamenter til et nyt stort vindmølleprojekt i Østersøen. Projektet vil løbe langt ind i 2025 og kræve øget lokal arbejdskraft og brug af lokale underleverandører. En af de første opgaver har været at etablere sandbanker, som fundamenterne kan hvile på
- Vi har tidligere håndteret fundamenter for Arcadis Ost 1. De fundamenter, som er på havnen i denne omgang, er enorme og meget tunge stålkonstruktioner, som ligner overdimensionerede sugerør, siger Jeppe la Cour, der er kommerciel direktør på Rønne Havn A/S.
Han forklarer, at fundamenterne, der er omkring 100 meter lange og næsten 10 meter i diameter, bliver banket ned i havbunden og skal give stabilitet til tårnet, turbinen og bladene, der skal placeres ovenpå.
Elementerne bliver fragtet til Rønne, hvor de skal opbevares på en måde, der minimerer risikoen for forsinkelser. Når de skal fragtes videre, vil elementerne få en hætte i hver ende og blive trukket ud til deres placering på vandet, hvor besætningen på et specialiseret skib står for installationen.
Ifølge Rønne Havns kommercielle direktør er der gode chancer for, at arbejdet med fundamenterne vil komme lokale virksomheder til gode, ligesom tidligere projekter har vist. Fundamenterne vejer op til 2.000 ton hver, og havnens oplagspladser skal derfor forberedes til at have så store elementer liggende.
- I forbindelse med, at der skal bygges sandbanker, vil det kræve lokal arbejdskraft, men også brug af sand og sten hentet lokalt. Vi ved, at der er samtaler i gang med virksomheder om den del af arbejdet, men der vil også være en masse logistik på stedet, og det giver gode muligheder for lokale virksomheder i at involvere sig, hvis de ønsker det. Det har tidligere projekter også vist, siger Jeppe la Cour, der sidder i bestyrelsen for Offshore Center Bornholm - et lokalt netværk af virksomheder med tilknytning til offshore-sektoren, der byder ind med opgaver til offshore-kunder, der arbejder på Bornholm.
Rønne Havn har de seneste år kunnet notere en betydelig stigning i arbejdsopgaver til medlemmerne af Offshore Center Bornholm.
- Den lokale arbejdsstyrke på Bornholm har flere gange vist, at den har de nødvendige færdigheder og evner til at levere resultater af høj kvalitet. Samtidig kan vi se, at det at have gode lokale leverandører også styrker kundernes muligheder i forhold til bl.a. bolig- og rejselogistik, siger Jeppe la Cour.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Aarhus Havn har fået nye ugenlige anløb med forbindelse til Asien
- August lå på samme lanemeter-niveau som sidste år
- Rederikoncern udnævner ny chef for det digitale og information
- Limfjordshavn er vokset i første halvdel af jubilæumsår
- Færger sejlede med flere passagerer
- Containerskibe sejlede mere gods direkte mellem Sverige og Asien
- Færgerederiernes bestyrelse har fået nyt medlem
- To færger på tilsammen 117 år sejler på sidste vers
- Genanvendelsesvirksomhed har lastet 13.000 ton jernskrot fra ny kajplads i Aalborg
- Rejserne over Øresund fortsatte med at stige
- Stort batteri i færgehavn skal sikre stabil forsyning
- Indiske skibsophugningsfaciliteter kan blive EU-godkendt
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |




