Økonomisk fremgang i Sverige smitter af på færgeruter
Onsdag 23. oktober 2024 kl: 11:39
Af: RedaktionenDen svenske rederi-koncern, Stena Line, oplevede i september en mærkbar fremgang i bookingtallene på sine ruter mellem Sverige og Danmark. Rederiet peger på, at det både skyldes målrettede investeringer i at forbedre passageroplevelsen og en bredere økonomisk fremgang i Sverige, der det seneste år har oplevet en stagnation
Stena Line fremhæver, at den svenske økonomi viser tegn på stabilitet efter en væsentlig rentenedsættelse fra Sveriges Nationalbank. Med den forbedrede købekraft hos de svenske forbrugere ser Stena Line positive resultater, hvor antallet af bookinger i Danmarksregionen i september kom op på at ligge 5 procent under niveauet fra samme måned i 2023, der var et rekordår for ruterne mellem Sverige og Danmark.
- Vi har i lang tid ventet på et økonomisk opsving, og nu ser vi, at lavere renter og en mere positiv økonomisk udsigt begynder at gøre en forskel. Det styrker forbrugernes købekraft og lyst til at rejse, hvilket vi tydeligt kan mærke i vores bookingtal, siger Ulf Staaff, der er Travel Commercial Manager hos Stena Line.
Han understreger, at det dog ikke kun er forbedringen af Sveriges økonomi, der trækker flere svenskere til Danmark.
- Vores kontinuerlige arbejde med at forbedre kundeoplevelsen spiller også en væsentlig rolle. Et eksempel er vores nye, optimerede bookingsystem, der gør det endnu nemmere og hurtigere for kunderne at booke deres rejse med Stena Line. Vi ser allerede nu stærke bookingtal for de første måneder af 2025, og vi ser frem til at byde endnu flere rejsende velkommen ombord, siger Ulf Staaff videre.
Lidt om Stena Line:
- Stena Line er et af Europas førende færgerederier med omkring 40 skibe og 20 ruter i Nordeuropa og Middelhavet
- Stena Line, der er familieejet, blev grundlagt i 1962, og hovedkontoret ligger i Göteborg
- Stena Line har 6.300 ansatte
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Aarhus Havn har fået nye ugenlige anløb med forbindelse til Asien
- August lå på samme lanemeter-niveau som sidste år
- Rederikoncern udnævner ny chef for det digitale og information
- Limfjordshavn er vokset i første halvdel af jubilæumsår
- Færger sejlede med flere passagerer
- Containerskibe sejlede mere gods direkte mellem Sverige og Asien
- Færgerederiernes bestyrelse har fået nyt medlem
- To færger på tilsammen 117 år sejler på sidste vers
- Genanvendelsesvirksomhed har lastet 13.000 ton jernskrot fra ny kajplads i Aalborg
- Rejserne over Øresund fortsatte med at stige
- Stort batteri i færgehavn skal sikre stabil forsyning
- Indiske skibsophugningsfaciliteter kan blive EU-godkendt
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |




