Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Flere kvinder vælger transportuddannelser

Torsdag 30. maj 2024 kl: 10:30
Af: Redaktionen

Tal fra Børne- og undervisningsministeriet viser en stigning i antallet af kvinder, der vælger at gå efter en karriere inden for transportbranchen. Stigningen er baseret på antal af igangværende uddannelsesaftaler og omfatter flere uddannelser, herunder vejgodstransport og ambulancebehandleruddannelsen

TUR - Transporterhvervets Uddannelser - fremhæver, at de seneste data fra Børne- og undervisningsministeriet viser, at antallet af kvindelige elever på flere transportuddannelser er steget markant. Tallene er baseret på antal af kvinder, der har fået en uddannelsesaftale.


Tallene viser eksempelvis, at antallet af kvinder på ambulancebehandleruddannelsen med en igangværende uddannelsesaftale er steget fra 269 til 346 i perioden 2023 til 2024, mens buschaufføruddannelsen har oplevet en stigning fra 29 til 35. 


Derudover er antallet på vejgodstransportuddannelsen steget fra 87 til 107. Lufthavnsuddannelsen har nu 4 kvinder med en igangværende uddannelsesaftale. Tallet var her tidligere 0.


TUR's uddannelseskonsulent, Michael Ørum Henriksen, kalder den stigende repræsentation af kvinder i transportbranchen for glædelig.


- Vi er begejstrede over den flotte stigning på flere uddannelser. Vi stræber efter at få flere kvinder ind i branchen, da de ikke kun er dygtige medarbejdere, men også bidrager til et mere repræsentativt erhverv, hvor alle er velkomne. Kvinder i branchen kan også hjælpe med at tiltrække nye medarbejdere til disse fagområder, siger han.


Flere elever vælger transportuddannelserne
Ud over den øgede andel af kvinder, oplever TUR også en generel stigning i antal af uddannelsesaftaler.


I alt havde 3.043 indenfor transportuddannelserne i februar 2024 en uddannelsesaftale imod 2.047 i 2023. 


- Det er et meget flot tal. I 2023 var antallet lavere, så vi er glade for denne positive udvikling. Flere erhvervsuddannelser står over for udfordringer med mangel på elever, så det er opmuntrende at se, at flere vælger os. Det er tydeligt, at initiativer som TURs rollemodeller er med til at skabe større opmærksomhed omkring transportuddannelserne og elevernes mange karrieremuligheder. Det hjælper med at tiltrække flere unge til vores uddannelser og er med til at bidrage til den positive udvikling, siger Michael Ørum Henriksen.


Antallet af igangværende uddannelsesaftaler placerer TUR på en ottende plads blandt de udvalg med flest igangværende aftaler.



Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Der er behov for en styrket indsats og hårdere straffe for arbejdskriminalitet
- Varebiler bliver en del af køre- og hviletidskontrollen
- 47 virksomheder har fået tilsagn og støtte til at omstille tung transport
- Nyt folketingsmedlem har en baggrund som lastbilchauffør
- Tre fagforeninger slutter sig sammen i Nordsjælland
- Motorvej i Vendsyssel skal have ny belægning
- Færdselsstyrelsen udsender ny vejledning om syn af køretøjer
- Trådløs opladning kan udløse mere tid til at køre
- Den ulykkelige sandhed er, at det går i den forkerte retning
- Folketingspolitiker med chaufførbaggrund blev vraget af vælgerne
- Transportvirksomhed fortsatte trods påbud med at bruge
- Entreprenørvognmand kører jord med mere med ny tre-akslet tip-trailer

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst