Tiderne skifter - maskiner i Limfjordshavn skifter til el
Tirsdag 7. maj 2024 kl: 12:10
Af: RedaktionenPort of Aalborg ved Aalborg, der er den største havn ved Limfjorden, har en strategi om at skifte fra fossile brændstoffer til mere bæredygtig energi fra eksempelvis solceller og vindmøller. Havnen har gennem de seneste måneder omlagt størstedelen af sin maskinpark blevet omlagt til el-drift - og dermed til en mere bæredygtig havnedrift
![]() |
Omlægningen til el er sket i samarbejde med ProTruck, der siden 2023 har stået for driften af containerterminalens værksted og den store maskinpark hos Port of Aalborg.
- Med en travl container- og godsterminal samt erhvervspark er vores materiel en vigtig del af den daglige drift. Det er derfor et stort skridt i den rigtige retning, at vi nu elektrificerer størstedelen af vores materiel. På den måde understøtter vi ikke kun den grønne omstilling, men er også selv med til at skabe den, siger Director of Operation hos Port of Aalborg, Søren Bæk Christensen.
Grønnere og mere konkurrencedygtig havnedrift
Det er en del af Port of Aalborg's strategi, at resultater inden for den grønne omstilling skal realiseres gennem eksempelvis investeringer i infrastruktur.
- Vi har i de senere år foretaget flere investeringer, der skal optimere havnedriften. Den nye elektrificering nedbringer vores klimaftryk betragteligt uden at gå på kompromis med driftssikkerhed eller kvalitet. De få maskiner, der af forskellige årsager ikke kan køre på el endnu, er omlagt til brændstoføkonomiske alternativer som HVO-biodiesel eller ECO-motorer med en fabriksgaranteret 30 procent besparelse på dieselforbruget, siger Søren Bæk Christensen.
Foruden at sætte et positivt aftryk i klimaregnskabet, sker elektrificeringen også for fortsat at kunne tilbyde en konkurrencedygtig terminal.
- Vi oplever stadigt større krav fra leverandører og underleverandører, der ligesom os selv skal leve op til en række klimakrav. Så omlægningen til el handler også om fortsat at kunne tilbyde konkurrencedygtige rammer for vores kunder og potentielle kunder, fremhæver Søren Bæk Christensen.
Port of Aalborg arbejder også på at etablere et landstrømanlæg i Østhavnen, der eksempelvis kan forsyne skibe og havnens seneste investering - en knap 500 ton tung mobilkran - med strøm.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Udspil skal styrke beskyttelsen af kritisk infrastruktur
- To store batterimoduler kan lagre energi til tre-fire færgeture
- 17 millioner pakker er sendt til Danmark fra webshop'er uden for EU
- Vejspærring i Aarhus skabte lange køer
- Færgerederi har taget urimeligt høje priser på overfart mellem Rødby og Puttgarden
- Tre transportministre besøgte Femern Bælt-tunnelens byggepladser
- Færger med el-motorer vil sejle over halvdelen af afgangene
- Svensk øresundshavn håndterede et stigende antal containere
- Olie udgør over halvdelen af energiforbruget i 17 brancher
- Færgerederi vil behandle egne og andre speditørers kunder ens
- Konklusioner om EU's strategi for den maritime industri er blevet godkendt
- Rederiorganisation hilser konklusioner fra EU-ministre velkomne
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |
.gif)




