Taxi-sammenslutning har vendt underskud til overskud
Mandag 6. maj 2024 kl: 12:37
Af: RedaktionenEfter halvandet år på posten kan administrerende direktør i Taxa 4x35, Per Baltsen, præsentere et årsregnskab for 2023, der viser et overskud på 3,4 millioner kroner. Det sker efter et udfordrende 2022 med uro på de interne linier og et underskud på minus 6,9 millioner kroner. Vejen frem har været stabilitet og et styrket internt samarbejde mellem ledelse, bestyrelse og medarbejdere
![]() | |
|
Den økonomiske genopretning er blevet realiseret gennem en kombination af stram økonomistyring, kritiske afskrivninger på IT- og systemudvikling, samt en smart tilpasning af arbejdskapitalen, der har frigivet væsentlige likvider til selskabet. Samlet set er Taxa 4x35's likviditet steget med godt 11 millioner kroner i løbet af 2023.
- Vores succes skyldes ikke kun finansielle justeringer, men også et stærkt samarbejde på tværs af hele organisationen. Det har været afgørende for mig at genopbygge tillid og samarbejde både internt i ledergruppen og med bestyrelsen, hvilket har skabt den nødvendige arbejdsro til at drive Taxa fremad, siger Per Baltsen og fortsætter:
- Vi skal nu bruge dette år på at konsolidere os på markedet. Vi har vendt underskuddet til i dag at være en sund og velkørende forening. Nu handler det om at kigge frem og få genopbygget selskabets egenkapital, så vi er bedst muligt rustet til at lykkes med at udvikle Taxa 4x35, så vi sikrer, at vi også i fremtiden er det foretrukne taxaselskab.
Bestyrelsesformand for Taxa 4x35, Munir Ahmed, ser på resultatet for 2023 med tilfredshed, og han glæder sig over, at det er en enig ledelse og bestyrelse, der nu arbejder i samme retning for at udvikle og drive selskabet i den kommende tid.
- Jeg er utrolig stolt over, at vi uden ekstra omkostninger eller yderligere indskud for vores medlemmer har vendt vores økonomiske udfordringer. Det har været en topprioritet for os at stabilisere og styrke organisationen, og nu står vi ved en spændende milepæl, hvor vores vision for Taxa begynder at udfolde sig, siger Munir Ahmed.
Om Taxa 4x35:
- I godt 100 år har Taxa 4x35 været en del af den kollektive transport i København
- Taxa 4x35 er Storkøbenhavns største taxi-selskab med over 900 vogne, hvoraf 650 er elbiler
- Taxa 4x35 er er en forening ejet af foreningens taxi-vognmænd
Taxi 4x35 kører i:
- Albertslund
- Amager
- Ballerup
- Birkerød
- Brønshøj
- Charlottenlund
- Farum
- Frederiksberg
- Frederikssund
- Gentofte
- Glostrup
- Greve
- Hellerup
- Herlev
- Hillerød
- Holte
- Hvidovre
- Hørsholm
- Klampenborg
- København
- Köbenhamn
- Lyngby / Kongens Lyngby
- Nordsjælland
- Nørrebro
- Roskilde
- Rødovre
- Solrød
- Sydhavnen
- Søborg
- Tåstrup
- Valby
- Vanløse
- Vestegnen
- Vesterbro
- Østerbro
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Bus- og lastbilproducent kører ind i Danmark med finansieringsløsniger
- Fredag 21. november 2025 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Energiselskab investerer over en halv milliard i nye motorvejsstationer og butikker
- 13,8 millioner kroner skal få flere el-busser ud på de midtjyske veje
- Motorvejsløsning mellem Næstved og Rønnede får tilført 70 millioner kroner
- Canada og Danmark bliver forbundet med ny direkte flyforbindelse
- Ny aftale skal udnytte den europæiske jernbaneinfrastruktur bedre
- I Randers kommune kan man køre gratis med natbusser op til jul
- Togoperatør har kørt med flere passager og fået større overskud
- Færgerute over Øresund sætter tredie elektriske færge i drift
- To drenge skubbede buschauffør
- Tre leverandører kan give tilbud på batteritog
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |






