Pakkedistributør åbner nyt distributionscenter i Kolding
Torsdag 23. november 2023 kl: 15:06
Af: Redaktionen
(Illustration: GLS)
GLS Denmark's nyeste distributionscenter på Venusvej i Kolding har sorteret sin første pakke og er dermed i gang inden Black Friday åbner for årets travleste periode
Det nye distributionscenter er en udvidelse til den bygning, GLS købte for to år siden. Udvidelsen er på 3.200 kvadratmeter og omfatter to nye bygninger, hvorfra pakkerne bliver fordelt ud til distributionsbiler og lastbiler, som transporterer dem til modtagere, PakkeShops og GLS' øvrige depoter.
Den længste af de to bygninger strækker sig 126 meter, men takket være et fuldautomatisk sorteringsanlæg er der ikke behov for lange gåture. Systemets software er programmeret til at sortere GLS' pakkemix effektivt. Det reducerer behovet for manuelt arbejde og forbedrer arbejdsgangene for GLS' medarbejdere.
Med det nye distributionscenter i Kolding øger GLS sin kapacitet i Sydjylland med 20 procent. GLS dækker fra det nye center et område fra Fredericia og ned til grænsen.
GLS har i forvejen et distributionscenter på Kokmose i Kolding. Det vil fremover fungere som et internationalt distributionscenter, hvorfra internationale forsendelser modtages og afsendes.
- Sammen med vores eksisterende lokation i Kolding øger vi vores lokale kapacitet samtidig med, at vi forstærker vores internationale kapacitet. Det kommer især vores afsendere og modtagere til gode under Black Friday og julen, hvor endnu flere kan få leveret deres pakker med GLS og dermed få dag-til-dag levering, siger Henrik Nyegaard, der er Director Operations i GLS Denmark.
GLS, som har hovedsæde i Kolding, leverer 99 procent af deres pakker med dag-til-dag levering. En stor del af pakkerne leveres til selskabets 1.700 PakkeShops, som modtager pakker mandag til lørdag. For at sikre hurtig levering i højsæsonen leverer de dog også til alle åbne PakkeShops søndagen efter Black Friday.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Militær mobilitet starter med civil mobilitet
- Hybridfærger skal erstatte færger fra 1984 og 1996
- Danske lastbiler får samlet mere gods på ladet
- Danske lastbiler transportarbejder mere
- 10 ud af 12 dæk skulle skiftes
- Maskintrailer med fire aksler har godt fire meter lange dobbelte ramper
- Styrket beredskab skal gøre transportsektoren mere robust
- Flere virksomheder i Danmark sender breve fra udlandet
- Danmarks første asfaltstrækning med netto nul CO2 bliver lagt ud ved Herning
- Tysk transportfirma bestiller 500 lastbiler med gasmotorer
- Fremtidens selvkørende transport tilhører dem, der sætter den på vejene
- Lastbilchauffør har fået 20 dagbøder
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |



