Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
REDERIORGANISATION:

EU skal investere i grønne brændstoffer

Tirsdag 19. september 2023 kl: 13:02
Af: Redaktionen

Denne uge deltager Torben Carlsen, der er ad­mi­ni­stre­ren­de direktør for DFDS og formand for Danske Rederier, i European Shipping Summit 2023 for at præsentere, hvordan Danske Rederiers prioriteter ser ud over for be­slut­nings­ta­ge­re i EU’s institutioner. Danske Rederier peger på, at ambitiøs regulering og investeringer i den grønne omstilling af skibsfarten er øverst på listen

Med to dages tekniske workshop'er og drøftelser med interessenter vil den europæiske skibsindustri samle relevante regulatorer, politikere og ledere fra skibsfarten til EU Shipping Summit 2023.


Topledelsen fra Danske Rederier vil sammen med et hold af specialister fra organisationen være i Bruxelles for at sikre, at Danske Rederiers prioriteter bliver hørt.


- Skibsin­du­stri­en står ved en afgørende skillevej. Fra dansk side har vi sat alle sejl for at nå vores mål om klimaneutral skibsfart inden 2050. Men skibsfarten kan ikke gøre dette alene. Vi har brug for, at alle trækker i samme retning, og vi skal investere i en grønnere fremtid. Det er min hovedbesked til alle deltagerne på EU Shipping Summit, siger Torben Carlsen, der er ad­mi­ni­stre­ren­de direktør for DFDS og formand for Danske Rederier.


Det to-dages arrangement inkluderer bran­che­ses­sio­ner, net­værks­mu­lig­he­der og dialoger på højt niveau omkring nøgletemaer som miljø, mennesker og industri.


Onsdag vil Torben Carlsen deltage i en high-level debat med Beatriz Yordi, der er direktør for DG CLIMA, Karima Delli, der er formand for Trans­port­ud­val­get i EU-Parlamentet, og William Todts, der er ad­mi­ni­stre­ren­de direktør for Transport & Environment.


Panelet vil blandt andet drøfte EU's klimapakke "Fit for 55" og hvordan man omsætter visionen til virkelighed.


- Det er nødvendigt, at de politiske myndigheder overvejer in­ve­ste­rings­be­ho­ve­ne og udfordringerne i skibsfarten. Fit for 55 stimulerer både udbud og efterspørgsel, men det er afgørende at få prisen på grønne brændstoffer ned, siger Torben Carlsen og fortsætter:


- Den grønne omstilling af skibsfarten vil kræve samarbejde og massive investeringer både til søs og på land. Det bliver udfordrende, men selvfølgelig kan skibsfart blive grøn.


Interesserede kan se det fulde program for European Shipping Summit 2023 her:







Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Økonomisk fremgang i Sverige smitter af på færgeruter
- 12 projekter modtager støtte fra maritim fond
- Havneudvidelse i Vendsyssel bliver delt op i flere etaper
- Lodsselskab opnår ISPO-certificering
- Den nye EU-Kommission skal stille op til høringer i EU-Parlamentet
- Rederi og havneselskab vil udvikle ny færgeterminal for 200 millioner pund
- Hurtigfærge mellem Skåne og Nordtyskland er taget ud af drift
- Specialrederi med fokus på havvind lejer sig ind i ny lagerhal
- Rederikoncern fragtede mere gods i september
- Teknologi til skibsfarten redder liv og beskytter miljøet
- Salg af tysk transportkoncern er blevet godkendt
- Havnestrejke i USA slutter efter tre dage

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst