Byrådet i Fredericia har vedtaget planlagt udvidelse af byens havn
Onsdag 7. juni 2023 kl: 15:05
Af: Redaktionen
Fredericia Byråd har på det seneste byrådsmøde vedtaget den planlagte udvidelse af Fredericia Havn. Havneudvidelsen, der omfatter 70.000 kvadratmeter, bliver blandt andet etableret ved at opfylde det indre bassin i Vesthavnen, hvor det skal anlægges en lav-emissions containerterminal og en ny ro/ro-terminal med landstrømsanlæg. Anlægsarbejdet forventes påbegyndt i august 2023, og ro/ro-terminalen forventes at stå færdig i slutningen af 2024 og containerterminalen i foråret 2025
Havneudvidelsen, der skal sikre vækstmuligheder, skabe flere arbejdspladser, øge effektiviteten og sikkerheden og give en mere bæredygtig drift af havnen, har i 2022 været i myndighedsbehandling med to høringsfaser. I udviklingen af projektet har der gennem dialog og åbenhed været et meget stort fokus på at udvikle de bedst tænkelige løsninger for miljø og omverden. Som følge af detailprojekteringen og på baggrund af bemærkninger fra den anden offentlighedsfase er der eksempelvis udviklet en ændret kajkonstruktion, hvilket er mere skånsomt for havmiljøet, fordi man undgår at uddybe havbunden. Dermed reducerer man mængden af råstoffer, som skal tilføres.
Med den ændrede kajkonstruktion bliver nedramningsperioden ligeledes forkortet, hvilket er en mere skånsom løsning for marsvin i Lillebælt, da de støjmæssige påvirkninger reduceres.
- Havneudvidelsen er et resultat af et formidabelt samarbejde mellem ADP, Fredericia Kommune samt Byråd og udvalg. Udarbejdelsen og planlægningen af det største anlægsarbejde på Fredericia Havn siden 1970erne har været båret af en konstruktiv og respektfuld dialog mellem kommune, politikere og ADP, hvor man har lyttet og tilpasset sig hinanden i processen. En stor tak til vores ejere, særligt i Fredericia, hvor vi nu kan gå i gang med at fremtidssikre den stolte havnetradition og skabe yderligere vækst og arbejdspladser for området, siger ADP’s bestyrelsesformand Christian Herskind.
Det er flere års planlægning, myndighedsbehandling og grundigt forarbejde, der ligger forud for, at projektet nu kan begynde at tage sin endelige form. Anlægsarbejdet forventes at kunne påbegyndes i sensommeren 2023.
- Der skal lyde en stor tak til den politiske ledelse i Fredericia Kommune, som hele vejen igennem har arbejdet med og muliggjort, at vi i Fredericia nu kan gennemføre en havneudvidelse med bred politisk opbakning, siger Rune D. Rasmussen, der er administrerende direktør i ADP A/S, og fortsætter:
- Som en helt naturlig proces i udviklingen af anlægsprojektet har vi igennem projektforløbet videreudviklet de bedst tænkelige løsninger for miljø og omverden. Derudover har vi haft en konstruktiv og fornuftig dialog med naboer, myndigheder, kunder og øvrige stakeholdere. Nu glæder vi os meget til at komme i gang til august, og vi er stolte af, at vi sammen med ejere, bestyrelse og samarbejdspartnere kan bidrage til mere vækst og grønnere løsninger til gavn for Fredericia og hele region Sydjylland.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Svensk-dansk postkoncern øgede sin omsætning
- Vognmand i Midtjylland overlader rattet til sin datter
- Chauffører og vognmænd får større fleksibilitet i EU-efteruddannelsen
- Lastbil i Dronninglund fik lettet tanken
- Politiet skrev bøde på 108.000 kroner til chauffør i Rødby Havn
- Antallet af mennesker med smerter i ryggen er faldet
- Polsk lastbil fik kørselsforbud på Bornholm
- Bestanden er vokset med 1,37 procent
- Færger fragtede flere lanemeter gods i oktober
- Rederikoncern forbedrede sit resultat i tredie kvartal
- Sønderborg-virksomhed betaler tre millioner kroner i bøde for at overtræde regler om fusionkontrol
- Vejprinter lægger symboler på vejene
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |




