Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Metroselskab har valgt rådgiver til ny metrolinie

Tirsdag 6. juni 2023 kl: 11:50
Af: Redaktionen

Metroselskabet har efter et EU-udbud valgt et konsortium bestående af Cowi A/S og Ove Arup & Partners Denmark A/S (COWI-ARUP-JV) som rådgiver på miljøkonsekvensvurdering, ledningsomlægninger og anlægsprojektering af den nye metrolinje M5, der skal gå fra København H via Islands Brygge, Amagerbrogade og Refshaleøen til Lynetteholm og Østerport samt et afgreningskammer til en evt. kommende Øresundsmetro

Valget af rådgiver er en følge af, at Københavns Kommune, Staten og Frederiksberg Kommune har besluttet at sætte gang i miljøkonsekvensvurderingen af den nye metrolinje M5.


Fire tilbudsgivere var prækvalificeret til at byde på rådgiverkontrakten - Artelia Aecom M5, COWI-ARUP-JV, Niras/N:E:W og Rambøll Atkins M5 JV. Metroselskabet fremhæver, at alle fire tilbudsgivere har indgået i en aktiv dialog og derigennem været med til at forbedre udbudsmaterialet og skabe et godt grundlag for den fremadrettede opgaveløsning og samarbejde.


- Fra start til slut har der været en rigtig god dialog med alle bydere, som har inspireret os til en endnu bedre proces. Med M5 har vi høje mål om at bygge en metro, som har et stort fokus på kundeoplevelsen, samtidig med at vi reducerer klimabelastningen betydeligt. Det kan ikke lykkes uden samarbejde, og derfor er en stærk dialog med rådgiverne essentiel fra dag ét, siger Russell Saltmarsh, der er projektdirektør på M5 i Metroselskabet. 


Processen har været gennemført efter reglerne om ”konkurrencepræget dialog”. I løbet af den kommende tid vil Metroselskabet også vælge rådgivere til blandt andet arbejdet med arealer og rettigheder samt opgaven som assessor.
 

Fakta om den nye metrolinie i Hovedstaden:
  • Den nye metrolinje, M5, skal sikre metro til både eksisterende byområder samt til nye bydele. Den skal desuden være med til at løse kapacitetsudfordringen i den nuværende metro over havnesnittet samt bidrage til en bæredygtig byudvikling i de nye byområder på Kløverparken, Refshaleøen og Lynetteholm
  • Linien, der skal undersøges, består af 10 stationer fra København H via Islands Brygge, Amagerbrogade og Refshaleøen til Lynetteholm og Østerport samt et afgreningskammer til en eventuel kommende Øresundsmetro. Derudover skal der udarbejdes en perspektivundersøgelse af muligheden for at lukke ringen mellem København H og Østerport med flere stationer
  • Miljøkonsekvensrapporten af M5 skal undersøge alle relevante miljømæssige perspektiver ved den valgte linje, stationer og rimelige alternativer. De miljømæssige perspektiver inkluderer blandt andet væsentlige direkte og indirekte virkninger på eksempelvis befolkningen og menneskers sundhed, støj og vibrationer, den biologiske mangfoldighed samt påvirkning på blandt andet jordarealer, jordbund, vand, luft og klima og kulturarv
  • Metroselskabet har et mål om at reducere klimabelastningen fra nye metrolinjer, inklusiv M5, med 50 procent sammenlignet med tidligere linjer. Samtidig skal der højt fokus på kundeoplevelsen, metroens bidrag til byen samt arbejdet med sikkerhed og arbejdsmiljø både i anlæg og drift. Det vil derfor være hovedudfordringer, som alle kommende rådgivere også skal bidrage til at finde løsninger på




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Stort trafikknudepunkt og ladepark ved Aalborg er klar til brug
- Færre unge mistede livet i trafikken
- Fredag 14. juni 2024 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Lufthavnen ved Aalborg oplevede stigende passagertal i maj
- To bekendtgørelser skrives sammen
- To transportministere mødtes i Glücksburg - og snakkede om kollektiv transport
- Nordisk busoperatør vinder udbud om erstatningstrafik til Københavns metro
- Busstoppesteder bliver vist i bogform
- Busstoppesteder i Danmark er et stop rundt omkring
- Havn i Nordvestvendsyssel overgår sine egne forventninger
- Brancheorganisation på transportområdet får ny bestyrelsesleder
- Fjernbusselskab opretter ruter i Norge

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst