Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Toldere fandt over en million kroner i pakker med havregryn og kokos

Torsdag 30. marts 2023 kl: 12:55
Af: Redaktionen

Toldere i Københavns Lufthavn fandt ca. 1,3 million kroner, der var gemt i pakker med havregryn og kokos i rejsendes bagage. Sagen er overdraget til Københavns Politi

Tirsdag 28. marts udtog toldere i Københavns Lufthavn fem kufferter til kontrol. I en af kufferterne fandt toldere ca. 1,3 million kroner, der var gemt i pakker med tørret kokos og havregryn


- Vi ser desværre en del forsøg på at smugle penge, og denne sag bekræfter os i, at det er et område vi skal holde fokus på, siger Mette Helmundt, der er funktionsleder i Toldstyrelsens enhed i Københavns Lufthavn.


Medbringer rejsende over 10.000 euro, eller hvad der svarer til ca. 75.000 kroner i kontanter eller andre likvide midler, skal beløbet angives til Toldstyrelsen. Formålet er at forhindre hvidvask af penge og illegale pengestrømme på tværs af landegrænser.


I 2022 tilbageholdt Toldstyrelsen ca. 38 millioner kroner. Det er tæt på en fordobling fra 2021, hvor tolderne tilbageholdt ca. 22 millioner kroner. Det er særligt blandt rejsende i lufthavne, at tolderne finder kontanter, viser en nylig opgørelse fra Toldstyrelsen.


- I 2022 så vi en række større sager i Københavns Lufthavn. I september fandt vi 1,7 million kroner hos en rejsende og to dage senere 12,6 millioner. Det er store beløb, som kriminelle prøver at skjule for myndighederne, og derfor holder vi et vågent øje ved grænserne, siger Mette Helmundt.


Sagen er overdraget til Københavns Politi til videre efterforskning.




Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Rejsende forsøgte at smugle 111 kg vandpibetobak ind i Danmark
- Flere rejste via lufthavn på Djursland i sommermånederne
- Kurerfirma fortsætter leveringer til USA trods nyt dekret
- Dansk-svensk post-koncern har midlertidigt sat visse forsendelser til USA og Puerto Rico på pause
- Toldere i Københavns Lufthavn fandt 15 kufferter med i alt 304.000 cigaretter
- Danmarks EU-formandsskab påvirkede passagertallene i nordjysk lufthavn
- Pensionskasse kan overdrage sine aktier til Den Danske Stat
- Luftfragt fløj med medvind
- Luftfragt fløj med medvind
- Lufthavn i Sydjylland oplever voksende passagertal
- Op til to liters væske er ok i lufthavnen i Billund
- Verdens største luftfartsselskab vil vokse mere

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst