Klimapartnerskabet for Det Blå Danmark har fået ny formand
Tirsdag 21. marts 2023 kl: 18:17
Af: RedaktionenVincent Clerc, der er administrerende direktør og koncernchef i A.P. Møller - Mærsk A/S, er udpeget til ny formand for Klimapartnerskabet for Det Blå Danmark. Den nye formand bliver medlem af Grønt Erhvervsforum, som på vegne af sektoren leverer input og rådgivning til regeringen
Vincent Clerc erstatter forhenværende formand, Søren Skou, som overdrager formandsskabet, da han har fratrådt sin stilling hos A.P. Møller - Mærsk A/S.
- Først og fremmest vil jeg gerne takke Søren Skou for hans arbejde med klimapartnerskabet og de mange gode anbefalinger, som partnerskabet har udarbejdet til regeringen. Nu er stafetten givet videre til Vincent Clerc, der med sine mange år i A.P. Møller - Mærsk vil være en god ambassadør for den grønne omstilling i Det Blå Danmark. Med ham som formand, står vi stærkt i det videre arbejde med klimapartnerskaberne, siger erhvervsminister Morten Bødskov (S).
I forbindelse med overtagelsen af formandsposten peger Vincent Clerc på, at den globale skibsfart spiller en meget væsentlig rolle i den grønne omstilling.
- Det er en kæmpe udfordring at transformere industrien, og som førende søfartsnation har vi et ansvar for at tage lederskab på dette område. Der er behov for et stærkt samarbejde på tværs af industrier, og mellem det offentlige og private, og vi har et godt fundament i Danmark med en tradition for at løse store samfundsproblemer i fællesskab. I Mærsk er vi glade for at kunne bidrage, og jeg glæder mig til at fortsætte det gode arbejde, siger Vincent Clerc.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Sejlruterne forbliver nok isfrie
- Statens Istjeneste har rekvireret slæbebåd til isbrydning
- Listen over farvande med is er blevet noget længere
- Transportkoncern nåede et driftsresultat på 19,6 milliarder kroner
- Færgerute mellem Danmark og Sverige lukker
- Færgerederi skal have ny direktør
- Danmarks største erhvervshavn har sat fokus på droner
- Isen i fjorde og dele af de indre farvende breder sig
- Flere fjordhavne har is på vandet
- Is i havn stopper sejlende "busser"
- Rederi har solgt den sidste danske statsisbryder
- Dansk skibsfart bør være en del af totalforsvaret
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |
.gif)




