Toldere fandt 80.000 cigaretter i Københavns Lufthavn
Torsdag 22. september 2022 kl: 12:06
Af: Redaktionen
Toldstyrelsen fandt 80.000 cigaretter i kufferter i Københavns Lufthavn. (Foto: Toldstyrelsen)
Toldstyrelsen har hen over weekenden tilbageholdt ca. 80.000 cigaretter ved kontroller i Københavns Lufthavn. Sagerne er overgivet til politiet
Lørdag 17. september blev en rejsende udtaget til stikprøvekontrol af toldere i Københavns Lufthavn. Tolderne fandt 29.800 cigaretter fordelt i mandens tre kufferter. Dagen efter blev endnu en rejsende stoppet med ulovlige cigaretter. Denne gang var der tale om 50.000 cigaretter fordelt i en rejsendes bagage.
- Vi har stoppet knap 80.000 cigaretter hen over weekenden i Københavns Lufthavn. Vi ser løbende sager, hvor rejsende glemmer at fortolde eller ikke kender reglerne. Her var det opmærksomme toldere i lufthavnen, der fik en mistanke, der viste sig at holde stik. Hvis man er i tvivl om, hvad man må tage med hjem fra rejsen, så vil jeg opfordre til at tjekke rejseregler.dk eller gå igennem den røde kanal, når man ankommer, siger Mette Helmundt, der er leder i Toldstyrelsens kontrol i Københavns Lufthavn.
Toldstyrelsens kontrol:
- Toldere kontrollerer tobaksvarer som for eksempelvis cigaretter og vandpibetobak ved alle landets grænser. I 2021 tilbageholdt toldere 12,7 millioner cigaretter. Et stort fund på 10 millioner cigaretter i en lastbil på Rødbyhavn udgjorde størstedelen. Den samlede mængde cigaretter skønnes at svare til et unddraget beløb på 24,5 millioner kroner i told, moms og afgifter, hvis cigaretterne skulle indføres lovligt i Danmark
- Toldstyrelsen kontrollerer ved alle Danmarks grænser og kontrollerer varer på vej til både private og virksomheder. Når varer udtages til kontrol, sker det som stikprøver eller baseret på en risikovurdering
- Oplysninger fra andre landes toldmyndigheder og danske myndigheder er med til at danne udgangspunktet for de konkrete risikovurderinger. Scannere og toldhunde indgår i arbejdet med at udvælge og kontrollere varer
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

- Lufthavn kom ud af 2024 med et underskud 82,3 millioner kroner
- Lufthavn på Djursland har oplevet fremgang i årets første seks måneder
- Brancheorganisation på energiområdet får ny politisk chef
- Fortroligt notat om lufthavn er blevet lækket
- Nordjylland har fået direkte flyforbindelse til Grønland
- Lufthavn på Fyn kom ud med underskud
- Den norske stat har tjent en halv milliard på salg af aktier i flyselskab
- Flere flyver via lufthavnen i København
- Passagertal nåede sit bedste maj-tal i over ti år
- Passagertal i lufthavn ved Limfjorden var tæt på 2022-tal
- International transportkoncern fra Hedehusene udvider partnerskab med FN-organisation
- Lufthavn i Sydjylland bragte årsresultatet op - og ser frem til et år med færre passagerer
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |