Havn vil af med tomt containeroverskud
Onsdag 10. august 2022 kl: 10:21
Af: RedaktionenContainerterminalerne i New York og New Jersey har mange tomme containere stående - for mange. Derfor indfører havnene et nyt kvartalsvist “container-ubalance-gebyr” som en del af havnenes bestræbelser på at skaffe plads til at håndtere fyldte containere
Container-ubalance-gebyret, der er rettet mod overskydende tomme containere, som opbevares i havnen i lange perioder, træder i kraft torsdag 1. september. Gebyret skal reducere antallet af overskydende tomme containere, der står på terminalerne og dermed frigøre kapacitet til containere, der er fyldt med importgods og skal videre ud til modtagerne.
Container-ubalance-gebyret vil blive opgjort kvartalsvis. Containerrederiernes udgående containervolumen skal svare til eller overstige 110 procent af deres indgående containervolumen i det pågældende kvartal - ellers vil de blive pålagt container-ubalance-gebyret, der er på 110 dollar pr. container. Indgående og udgående containere omfatter både lastede og tomme containere - dog ikke containere, der bliver transporteret på jernbane.
Havnene vil bruge indtægterne fra det nye gebyr til at kompensere for omkostningerne ved at tilvejebringe yderligere lagerkapacitet og andre udgifter, der påløber som følge af overskuddet af tomme containere.
Ud over gebyret har havnene taget andre skridt til at håndtere de tomme containere - herunder 12 acres i Port Newark og Elizabeth-Port Authority Marine Terminal til midlertidig opbevaring af tomme containere og importcontainere, der kan stå i længere tid. Havnene er også ved at undersøge andre muligheder for yderligere oplagringsplads.
Containerterminalerne i New York og New Jersey og havnene som helhed har siden 2019 oplevet en markant vækst i godsmængderne - blandt andet på grund af omlægninger hos containerrederierne, hvor der er sket et skift mellem USA’s vestkyst til USA’s østkyst.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Skib stødte på grund - skibsfører fik bøde
- Geopolitisk uro giver panderynker hos rederierne
- Den største havn ved Limfjorden håndterede sidste år 2,4 millioner ton gods
- Nyt design skal sikre færgerampe mod at falde ned
- Cyberangreb overhaler arbejdskraftmangel som transportbranchens største AI-barriere
- Fynsk havn nåede en nettoomsætning på 311 millioner kroner
- Sydjysk fjordhavn viste fremgang på både gods og økonomi
- Knap 10 procent af Danmarks import af råvarer og halvfabrikata er sårbar over for eventuelle kriser
- Aktører på havet vil mindske miljøkonsekvenser ved indvinding af råstoffer fra havbunden
- Tre ø-færger skal vedligeholdes på ø-værft
- Kerneforretningen voksede i Sønderjyllands største havn
- Transport- og logistikkoncern omsatte for mere - og håndterede mere gods
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |
.gif)



