Politisk flertal indfører ny CO2-differentieret og kilometerbaseret vejafgift for lastbiler
Søndag 26. juni 2022 kl: 21:02
Af: RedaktionenFra 2025 skal lastbiler betale vejafgift efter, hvor meget CO2 de udleder. Det blev S-Regeringen og et flertal i Folketinget enige om i sidste uge. Partierne peger på, at aftalen er endnu et skridt på vejen til at realisere målet om en drivhusgasreduktion på 70 procent i 2030 i forhold til 1990. Aftalen omfatter også en ændring i de nationale regler om vægt og dimensionering af lastbiler i vejgodstransporten samt initiativer til at forbedre vilkårene for banegods i Danmark
Partierne bag aftalen er Socialdemokratiet, Radikale, SF og Enhedslisten, som påpeger, at ændringen i vejafgiften i Danmark gælder fra 2025 - om vognmænd og andre virksomheder, der bruger lastbiler i deres daglige arbejde, får mulighed for at omstille sig. Den samlede aftale skønnes at reducere CO2-udledningen med omkring 0,3 millioner ton i 2025 og omkring 0,4 millioner ton i 2030.
- Vi skal have flere grønne lastbiler på de danske veje, der udleder mindre CO2 til gavn for vores klima og miljø. Derfor er det helt nødvendigt, at vi omlægger vores afgifter, så forureneren i højere grad betaler. Derfor er jeg godt tilfreds med dagens aftale om en kilometerbaseret vejafgift for lastbiler, som sikrer, at der fremover skal betales afgift alt efter, hvor meget CO2 lastbilen udleder, og hvor langt der køres, siger skatteminister Jeppe Bruus (S).
Udover at skubbe på den grønne omstilling af den danske vejtransport betyder den kilometerbaserede afgift, at de omkostninger, som lastbiltrafikken medfører i form af ulykker, støj, luftforurening og bidrag til trængsel med videre i højere grad end i dag bliver dækket.
Afgiften træder i kraft fra 1. januar 2025, hvor Danmark også træder ud af samarbejdet om den eksisterende periodebaserede vejbenyttelsesafgift for lastbiler (Eurovignetten).
Derudover indebærer aftalen, at der gennemføres en ændring i de nationale regler om vægt og dimensionering af lastbiler i vejgodstransporten samt initiativer til at forbedre vilkårene for banegods i Danmark.
- Vi står i en situation, hvor der allerede nu er mangel på chauffører, og hvor vi ved, at vi skal spare på de fossile brændstoffer i de kommende år - både af hensyn til klimaet og vores afhængighed af olie. Derfor er det sund fornuft at give erhvervet muligheder for at fragte mere gods med den enkelte lastbil, siger transportminister Trine Bramsen (S).
Interesserede kan læse aftalen her:
Interesserede kan se et fakta-ark om aftalen her:
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Militær mobilitet starter med civil mobilitet
- Hybridfærger skal erstatte færger fra 1984 og 1996
- Danske lastbiler får samlet mere gods på ladet
- Danske lastbiler transportarbejder mere
- 10 ud af 12 dæk skulle skiftes
- Maskintrailer med fire aksler har godt fire meter lange dobbelte ramper
- Styrket beredskab skal gøre transportsektoren mere robust
- Flere virksomheder i Danmark sender breve fra udlandet
- Danmarks første asfaltstrækning med netto nul CO2 bliver lagt ud ved Herning
- Tysk transportfirma bestiller 500 lastbiler med gasmotorer
- Fremtidens selvkørende transport tilhører dem, der sætter den på vejene
- Lastbilchauffør har fået 20 dagbøder
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |



