Ny overenskomstperiode træder i kraft 1. juli
Torsdag 23. juni 2022 kl: 13:48
Af: RedaktionenArbejdsgiverorganisationen, ITD Arbejdsgiver, og den faglige organisation, Krifa, aftalte sidste år en to-årig overenskomst. Den anden overenskomstperiode træder i kraft fredag 1. juli 2022 og indebærer blandt andet en forhøjelse af antallet af trivselsdage
Den nye overenskomstperiode betyder en mindre lønfremskrivning for blandt andet chauffører og lagermedarbejdere. Da der er tale om en mindstelønsoverenskomst, kan der lokalt ude på virksomhederne aftales en personlig løn ud fra medarbejderens kvalifikationer, anciennitet med videre. Den mindre lønfremskrivning skyldes, at en del af periodens stigning er udmøntet ved, at antallet af trivselsdage som noget nyt øges fra fem til ti årlige trivselsdage. Ønsker en medarbejder ikke at afholde alle trivselsdagene, er det fortsat muligt lokalt at aftale, at trivselsdagene løbende udbetales.
Direktør for ITD Arbejdsgiver, Jane Aakjær Madsen, er tilfreds med aftalen.
- I andet år af den igangværende overenskomstperiode, bærer ændringerne præg af vores samarbejde med Krifa omkring trivsel. Det har været vigtigt for os at sikre, at der fortsat er fuld fleksibilitet i forhold til, om den enkelte ønsker yderligere frihed eller omregning til løn, siger hun.
ITD Arbejdsgiver fremhæver, at overenskomsten med Krifa bygger på en høj grad af dialog - både lokalt på virksomhederne under overenskomsten samt mellem Krifa og ITD Arbejdsgiver. Overenskomsten giver mulighed for medbestemmelse lokalt for både medarbejdere og ledelse, da der er tale om en mindstelønsoverenskomst, der åbner for lokale forhandlinger om løn og arbejdstid.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Sand og grus bliver en flaskehals for byggeri og anlæg
- Grisetransport brød i brand og spærrede motorvej i Sønderjylland
- Kapitalforvalter fra USA har godt fem procent af aktierne i dansk transportkoncern
- Lastbil kørte med skader på fordæk
- Ældre kvinde blev påkørt af en lastbil på P-plads
- Første uge i november byder på trafikale gener på vej til havnen i Aarhus
- Letvægtstrailer har tipkasse i Hardox-stål
- Post-koncern kan mærke manglende brevpost
- Politiet kan tjekke pauser
- Norsk minister var med til at indvie ladeanlæg hos norsk mejeriselskab
- Politiet pågreb et par palletyve
- Politi og toldere fandt 5.600 ulovlige puff-bars i varebil
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |




