Danmark underskriver erklæring om grøn søfart i Norden
Mandag 9. maj 2022 kl: 12:03
Af: RedaktionenDanmark underskrev i sidste uge en erklæring om grønne skibskorridorer i Norden. Det skete på nordisk miljø- og klimaministermøde i regi af Nordisk Ministerråd
Erklæringen, som fra dansk side er underskrevet af miljøminister Lea Wermelin på vegne af erhvervsminister Simon Kollerup, sender et signal om, at de nordiske lande er klar til at levere den indsats, der skal til for at bane vejen for klimaneutral skibsfart.
I forbindelse med underskrivelsen af erklæringen skriver Søfartsstyrelsen blandt andet, at de nordiske lande er bundet sammen af tæt samarbejde, trafiktunge færgeruter, og en fælles vision om at gøre Norden til den mest bæredygtige og integrerede region i verden. Samtidig gør forholdene i de nordiske farvande det oplagt at etablere pilotprojekter for nul-emissions færgeruter, der vil kunne indgå i et netværk af grønne skibskorridorer. Med erklæringen har de nordiske lande derfor besluttet, at der skal etableres et pilotprojekt, som skal kortlægge, hvilke havne, fremdriftssystemer og energikilder, der egner sig bedst til nul-emissions færgefart i en nordisk kontekst.
Projektet skal ledes af DNV (Det Norske Veritas) og er blevet tildelt 1 million danske kroner af nordisk ministerråd.
Ved at have fokus på grønne nul-udledningsfærgeruter mellem de nordiske lande allerede i 2030, understøtter den nordiske erklæring den danske ambition om, at skibsfarten skal bidrage til Parisaftalens målsætning om maksimalt 1,5 graders temperaturstigning, den danske erklæring om klimaneutral skibsfart i 2050 samt Clydebank-erklæringen om grønne skibskorridorer.
Interesserede kan finde erklæringen her:
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Lodsselskab har hentet sin nye driftsdirektør hos Søværnet
- Svensk rederi fik dansk rejsepris
- Ny lov skal samle og styrke beredskabet for trafikken på tværs af landet
- Containerskib under færøsk flag var det første til at få landstrøm i Aarhus
- Ny containerrute kan styrke forbindelsen mellem Belgien og Danmark
- Gamle færgehavne skal igen kunne modtage færger
- Kapitalforvalter fra USA har godt fem procent af aktierne i dansk transportkoncern
- Kommunale ø-færger får støtte fra staten til at betale for dieselolie
- Sygeplejerske skiftede til søfragt - og vandt landspris på fiskemelsfabrik
- Transport- og logistik-mand skifter Esbjerg-virksomhed ud med en i Greve
- Svensk færgerederi køber op i Norge
- Tættere samarbejde med USA er vigtigt for dansk skibsfart
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |




