Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Tag cyklen med i Midttrafiks busser

Onsdag 19. januar 2022 kl: 09:00
Af: Redaktionen

Siden 1. januar 2022 har det været muligt at medbringe sin cykel i Midttrafiks bybusser uden for myldretiden. Midttrafik ønsker hermed at gøre det lettere at kombinere cykel og bus på rejsen fra A til B. Til gavn for sundhed, klima og miljø.

Cykel og bus er et godt match, når der er langt til stoppestedet i begge ender, eller hvis cykelafstanden til den ønskede destination er for stor. Dertil kommer, at det danske vejr er lunefuldt. Er man kommet afsted på cykel i sne, hagl, regn og ikke mindst modvind, vil mange sikkert kigge længselsfuldt efter et varmt sæde i bussen.

Siden 1. januar 2022 har cykler været velkomne i bybusserne i Silkeborg, Ikast, Herning, Holstebro, Struer, Skive, Viborg, Skanderborg, Odder, Horsens, Randers og Grenaa uden for myldretiden. Kunderne kan fortsat medbringe cykel i de blå regionalbusser, medmindre det er en lavgulvsbus.

Det giver mulighed for at cykle til stoppestedet, hoppe på bussen, stå af ved et stoppested og cykle det sidste stykke vej. En kombination der giver point i både det grønne og det helbredsmæssige regnskab.


Tag cyklen med i en bybus

Fra 1. januar kan man tage sin cykel med i bybusserne – undtagen i Aarhus – uden for myldretiden (7.00-8.30 og 15.00-17.00).
Man skal købe en cykelbillet i Midttrafik app, i Midttrafik webshop, hos chaufføren eller du kan bruge sit rejsekort og tjekke en cykel ind hos chaufføren.

Cyklen placeres på eget ansvar i flexarealet i midten af bussen, hvor der er stropper til fastspænding. Der er plads til maks. to cykler i hver bus. Ind- og udstigning må ikke generes. Pladsen bliver delt med barnevogne, kørestole mv. efter først-til-mølle-princippet. Er pladsen optaget, bliver man nødt til at vente på næste bus.


Tag cyklen med i en regionalbus
Man kan tage sin cykel med i en regionalbus, hvis den har et bagagerum. Mange regionalbusser har lav indstigning og her kan man ikke medbringe en cykel. Du kan se her, hvilke busser der kører med lav indstigning:
https://www.midttrafik.dk/kundeservice/rejseregler/rejsegods-cykler-lobehjul-m-m/

Man skal købe en cykelbillet i Midttrafik app, i Midttrafik webshop, hos chaufføren eller man kan bruge sit rejsekort og tjekke en cykel ind hos chaufføren. Cyklerne skal placeres i bussens bagagerum. Man må forvente selv at placere cyklen i bagagerummet.





Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Region Syddanmark stopper med at købe nye benzin- og dieselbiler ved udgangen af året
- Tysk koncern skal opgradere S-banen til førerløs togdrift
- To virksomheder kan byde på støttesystemer
- Flere vælger at rejse med bus, tog og letbane i Region Midt
- Nordjyske busser og tog kørte med flere passagerer
- Lokal togoperatør justerer køreplaner og togenes længde
- Forhandler af store og små køretøjer er tilfreds med 2023-resultatet
- Lufthavn på Djursland får vinterafgange til skiområdet i Sverige og Norge
- Fredag 19. april 2024 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- 30-årig mand blev varetægtsfængslet i fire uger
- Politiet har beslaglagt knap 3.000 køretøjer
- Erhvervsorganisation efterlyser samlet grøn plan for transport i Danmark

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst