Rapport kommer med fem anbefalinger til nul-emission fra vare- og lastbiler
Tirsdag 18. januar 2022 kl: 09:42
Af: RedaktionenInteresseorganisationerne Dansk Energi og Dansk e-Mobilitet har i samarbejde med 36 centrale aktører fra hele værdikæden udarbejdet en rapport om nul-emission fra vare- og lastbiler. Rapporten kommer med en række anbefalinger til en dansk strategi for grøn omstilling af den tunge vejtransport - blandt andet el og brint i vare- og lastbiler
Rapportens hovedanbefaling er, at alle nye varebiler og mindst halvdelen af lastbilerne, der sælges i Danmark i 2030, skal være nulemissionskøretøjer og køre på el eller brint. Hermed vil ca. 10.000 lastbiler og ca. 150.000 varebiler være nulemission i Danmark i 2030. Det er ifølge rapporten ambitiøst, men inden for rækkevidde.
Men det kommer ikke af sig selv i Danmark. Hvis vare- og lastbiler skal køre på el og brint, er der en helt ny værdikæde, der skal bygges op. Der skal produceres markant mere grøn strøm, elnettet skal forstærkes og suppleres af brintinfrastruktur, elladestandere, og tankanlæg til brint skal etableres både langs offentlig veje og på private arealer. Vognmænd skal investere i ny teknologi, og kunderne skal efterspørge grøn transport, som i begyndelsen vil være dyrere end dieselbaseret transport. Derfor er der brug for både økonomiske incitamenter og regulering, der fremmer efterspørgslen.
Rapporten har fem anbefalinger, som er afgørende for at få sat gang i en ny grøn værdikæde til nulemission vare- og lastbiler i Danmark:
- Udbyg grøn forsyning af el og brint
- Etabler offentlig tankinfrastruktur til el og brint
- Opstartstøtte samt fradrag til køretøjer og privat tankinfrastruktur
- Højere pris på fossil vejtransport
- Fremme af efterspørgsel via krav
Anbefalingerne giver samlet set et bud på realistiske rammevilkår for indfasning af nye køretøjer og infrastruktur til el og brint. Der foreslås støtte, øget fradrag og udbud til at få nødvendig tankinfrastruktur etableret og de første omtrent 1.000 nulemissionlastbiler på vejene i 2025 samt accelereret udrulning af varebiler. Efter 2025 skal der ske en overgang til markeds- og incitamentsbaserede virkemidler.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Sand og grus bliver en flaskehals for byggeri og anlæg
- Grisetransport brød i brand og spærrede motorvej i Sønderjylland
- Kapitalforvalter fra USA har godt fem procent af aktierne i dansk transportkoncern
- Lastbil kørte med skader på fordæk
- Ældre kvinde blev påkørt af en lastbil på P-plads
- Første uge i november byder på trafikale gener på vej til havnen i Aarhus
- Letvægtstrailer har tipkasse i Hardox-stål
- Post-koncern kan mærke manglende brevpost
- Politiet kan tjekke pauser
- Norsk minister var med til at indvie ladeanlæg hos norsk mejeriselskab
- Politiet pågreb et par palletyve
- Politi og toldere fandt 5.600 ulovlige puff-bars i varebil
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |




