En-bilsvognmand lægger vægt på det enkle og afdæmpede
Fredag 22. oktober 2021 kl: 15:31
Af: Redaktionen
Vognmand Henrik Olsen fra Aalborg kan gøre med sin lastbil, som han vil, da det er hans egen og eneste. Han kunne skeje ud som en gal med gejl, plys og klunkegardiner, store tryklufthorn og forkromede udstødningsrør, lygter og lamper og tingeltangel fra top til bund. Men han kunne også lade være - og det gør han - for han dyrker det standardiserede og afdæmpede, når han køber nyt værktøj

Det er Henrik Olsens tredje nye Scania på de 19 år, der er gået, siden han efter godt 10 år som chauffør skiftede lønmodtagerjobbet ud med en tilværelse som selvstændig.
- Jeg kører fast med min egen tre-akslede gardintrailer for en jysk kunde med blandt andet armeringsjern og stålvarer til byggepladser over det meste af Danmark. Med retur har jeg stykgods for forskellige speditører, og det trives jeg rigtig godt med, siger Henrik Olsen.
Han trives også rigtig godt med sin nye Scania, som efter hans mening er den bedste bil, han nogensinde har haft. Efter godt et par måneders kørsel og knap 20.000 kilometer på tælleren kan han konstatere, at den nye 530’er ser ud til at køre langt på literen. Vogntogsvægten ligger for det meste på 40-45 ton på udturen og noget mindre på hjemturen. Det giver en meget afslappet kørsel, hvor han cruiser stille og roligt afsted med 85 km/t på motorvejen, som V8’eren holder fast i med omkring 825 o/min. i overgearet.
- Der skal ikke meget til, før Opticruisen skifter ned fra overgearet til 12. gear. Det generer dog ikke, for skiftet sker så blødt, at det ikke kan mærkes, men kun høres. Den nye gearkasse er bare fremragende, og den har helt sikkert en del af æren for det lave dieselforbrug, mener vognmanden.
Bilen er leveret helt standard fra fabrikken med fabriksmalet førerhus og chassis samt stort set alle krydser på udstyrslisten. Opbygningen er lavet af Stiholt i Aalborg, mens Klarup Autolakering har malet fælgene samt forskellige småting efter opbygningen.
MIDO Skilte i Aalborg har monteret skrift, og Fix Autopolstring i Hedensted lige har givet himlen i førerhuset en tur.
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

- Chauffør med gravid kæreste blev fyret - arbejdsgiver skal betale godtgørelse
- En østlig ringvej kan lede 14 procent af trafikken uden om det indre København
- Tre unge mænd kom til skade under studenterkørsel i lastbiler
- Havneselskab får kapitalfond som medejer
- Næste etape af motorvejen til Billund er besluttet
- Vognmand fra Tørring tog tre trailere med en enkelt trækker
- Pakkedistributør er først i Europa med nyt tungt elektrisk vogntog
- To studenterlastbiler fik forbud mod at køre videre
- Øresundslinjen har overtrådt sit tilsagn til Konkurrencerådet
- Brancheorganisation på energiområdet får ny politisk chef
- Hybrid ro/ro-færge til Det Irske Hav bliver testet i Kina
- Fokus på energieffektivitet og brug af færre ressourcer giver resultatet hos fransk lastbilproducent
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |