Klik venligst

Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      
VOGNMANDSORGANISATION OM UBETALTE P-AFGIFTER:

- Transportministeren skal træde i karakter og få det ordnet. Andet er ikke i orden

Tirsdag 19. oktober 2021 kl: 19:35
Share  


Af: Redaktionen

Udenlandske chauffører fortsætter med ubetalte parkeringsafgifter, som de danske myndigheder har udskrevet til den for ulovlig parkering på rastepladser langsmotorvejene. Vognmandsorganisationen DTL kalder situationen for et problem for retssikkerheden og en hån mod danske vognmænd og chauffører


- Klamp køretøjet. Det er den eneste gangbare løsning på det fortsatte problem og den skævhed, hvor tusindvis af udenlandske køretøjer kan smide p-afgiften på pladsen i modsætning til danske chauffører og vognmænd, siger DTL's administrerende direktør Erik Østergaard.


Han henviser til tal over ubetalte p-afgifter, som udenlandske chauffører og vognmænd har fået for ulovlig parkering på rastepladser i Danmark. Ved udgangen af juni 2021 havde Euro Parking Collection (EPC), som er hyret af Færdselsstyrelsen, opkrævet betaling for 4 p-afgifter i Polen ud af i alt 2.205 ubetalte afgifter udskrevet til polske lastbiler, som Færdselsstyrelsen har videresendt til EPC. DTL's magasin "Danske Vognmænd" havde søgt aktindsigt i sagen og fået en opgørelse fra Færdselsstyrelsen.


Færdselsstyrelsen havde ved udgangen af juni videresendt godt 5.000 ubetalte p-afgifter til udenlandske køretøjer siden årsskiftet, hvoraf knap 300 var blevet opkrævet af EPC. Det svarer til, at EPC seks måneder efter, at Færdselsstyrelsen begyndte sit samarbejde med EPC om opkrævning af p-afgifter, havde hentet betaling hjem i godt fem procent af sagerne.


- Tallene taler deres klare sprog og viser, at de har kæmpe udfordringer med at få de her penge drevet ind. Det er et stort problem for følelsen af retssikkerhed, for ude i den anden ende sidder der nogle danske vognmænd, som oplever, at mens de betaler deres bøder, er de udenlandske chauffører fløjtende ligeglade, fordi de ved, at pengene ikke bliver indkrævet alligevel, siger Erik Østergaard og fortsætter:


- Hvis man har sat et firma på, og de ikke kan opkræve bøderne, hvad statistikken viser, så må man finde et andet system. Jeg har hele tiden sagt, at det eneste sprog, de her chauffører forstår, det er klamper. Nu må ministeren tage det alvorligt, siger Erik Østergaard, der gerne ser, at Færdselsstyrelsen får beføjelser til at klampe de lastbiler, som er flergangssyndere, hvor køretøjet allerede har fået p-afgifter.


- Tallene taler jo deres eget sprog. Transportministeren skal træde i karakter og få det ordnet. Andet er ikke i orden, siger Erik Østergaard.




Klik venligst

© Copyright 2021 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Sværlasttrailerne har bygget med bukke
- Danmarks største ladeanlæg til elbusser åbner i Bagsværd
- Tankanlæg på Amager åbner for flere typer energi
- Fredag 26. november 2021 lå brændstofpriserne på følgende niveau
- Transportvirksomhed fra 2019 er endt i Skifteretten
- Bredden på Limfjordsbro er begrænset det næste år tid
- Virksomheder kan kræve coronapas af ansatte
- Ny praksis for dokumentation af egenkapital skal mindske sagbehandlingstid
- Vognmand i Næstved får to nye opbygninger med kran og lad
- Transportvirksomhed i Albertsund er efter otte år kørt i Skifteretten
- Politiet var opmærksom på over 700 uopmærksomme bilister
- Regummierede dæk skal tilbage på landkortet

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst