Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Krydstogtskibe skal på landstrøm, når de ligger ved kaj

Onsdag 29. september 2021 kl: 10:25
Af: Redaktionen

Bestyrelsen for Aarhus Havn har besluttet at investere i et landstrømsanlæg til krydstogtskibe. Det vil reducere partikeludledningen i byen samtidig med, at det vil blive mere attraktivt for krydstogtskibe, der har omstillet til landstrøm, at anløbe Aarhus havn

Fra sæsonen 2023 kan krydstogtskibe således anløbe Aarhus havn, koble sig til landstrøm og holde motoren kørende på el, når skibet ligger i havn. Dermed fjernes skibenes partikeludledning, mens de ligger ved kaj i Aarhus.


Beslutningen om at investere i et landstrømsanlæg skal ses som en del af Aarhus Havns bæredygtighedsstrategi, der har som målsætning, at havnen skal være den mest bæredygtige i Østersøområdet.


Administrerende direktør i Aarhus Havn, Thomas Haber Borch, kalder det en nødvendig investering både af hensyn til byens borgere, men også for i højere grad at kunne tiltrække de rederier, der med et bæredygtigt sigte har omstillet deres skibe, så de kan modtage landstrøm.


- Som mange andre er vi stadig usikre på, hvordan markedet for krydstogt udvikler sig, men aktuelt har så mange rederier meldt deres ankomst i 2023, at det kan blive et rekordår for krydstogt i Aarhus. Og vi tror på, at vi forretningsmæssigt får en fordel ud af at kunne tilbyde landstrøm i de kommende år. Men samtidig er vi klar over, at fremtiden kan byde på et miljøvenligt skibsbrændstof, der måske på sigt vil udfase et landstrømsanlæg, siger Thomas Haber Borch.


Han peger på, at det kun er en del af krydstogtskibene, der i dag kan modtage landstrøm. Hvor mange, der i årene fremover kan kobles til landstrømsanlægget på Mellemarmen, er vanskeligt at sige noget om. Thomas Haber Borch fremhæver, at der dog er en tendens til, at de fleste af de krydstogtrederier, der anløber i Aarhus, enten er i gang med at omstille deres skibe til landstrøm eller har planer om at gøre det.










Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Besætningerne på to færger fik uanmeldt besøg - og et alt var i orden
- Lodsselskab har hentet sin nye driftsdirektør hos Søværnet
- Svensk rederi fik dansk rejsepris
- Ny lov skal samle og styrke beredskabet for trafikken på tværs af landet
- Containerskib under færøsk flag var det første til at få landstrøm i Aarhus
- Ny containerrute kan styrke forbindelsen mellem Belgien og Danmark
- Gamle færgehavne skal igen kunne modtage færger
- Kapitalforvalter fra USA har godt fem procent af aktierne i dansk transportkoncern
- Kommunale ø-færger får støtte fra staten til at betale for dieselolie
- Sygeplejerske skiftede til søfragt - og vandt landspris på fiskemelsfabrik
- Transport- og logistik-mand skifter Esbjerg-virksomhed ud med en i Greve
- Svensk færgerederi køber op i Norge

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst