Klik venligst



Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Udslipstracker viser den faktiske udledning ned på TEU-niveau

Mandag 10. maj 2021 kl: 15:03
Share  


Af: Redaktionen

I shipping- og transportindustrien er det stadig praksis at bruge historisk og generisk data til beregning af udledning af drivhusgasser. Nu har feeder-rederiet Unifeeder, der har hovedsæde i Aarhus, udviklet en tracker, der kan vise den faktiske udledning helt ned på specifikt container-niveau

Ifølge Unifeeder burde adgang til nøjagtige og pålidelige emissionsdata være standard inden for transport- og logistikbranchen, men i virkeligheden er de eksisterende retningslinjer og beregningsmetoder ikke tilstrækkeligt detaljerede til at vise den faktiske emission for den enkelte container på en bestemt rejse. I international skibsfart er de fleste målemetoder baseret på skibenes nominelle kapacitet og tager ikke hensyn til forholdene på den faktiske rejse - eksempelvis vejr, rute, kapacitetsudnyttelse eller ydeevnen af skibet. 


Under udviklingen af det nye værktøj, Actual Emission Tracker, var Unifeeder i et dilemma: 
  • skulle man følge branchen og beregne udledningen af drivhusgasser baseret på nominel kapacitet og et historisk gennemsnitsforbrug?
eller 
  • beregne og præsentere den faktiske udledning for den specifikke containertransport? 

At følge flertallet i branchen ville føre til, at tallene ville være lette at forklare og ville være i tråd med dem, som konkurrenterne præsenterer. 


Men ønsket om at komme så tæt på virkeligheden som muligt vandt, så Unifeeders tracker viser detaljerede data, der også kan bruges til at optimere transporten og reducere den faktiske udledning. 


- De eksisterende beregningsmetoder giver en god indikation, men ved at bruge den omfattende mængde data, vores operation genererer, er vi i stand til at vise en detaljeret og akkurat måling. Vores tracker viser udledningen for den enkelte containertransport ved at beregne udledningen for hele rejsen og derefter vise resultatet på container- eller ton-niveau under hensyntagen til afstand, vejrforhold, containerens vægt, udnyttelse og mange andre faktorer, siger Jesper Kristensen, der er administrerende direktør Unifeeder.


Under udviklingen af trackeren blev Unifeeder rådgivet af konsulentvirksomheden, Rambøll. Udover at analysere de forskellige metoder, der allerede bliver anvendt i markedet, validerede Rambøll beregneren og kunne bekræfte nøjagtigheden af metoden og gyldigheden af de tal, den præsenterer. Unifeeder peger på, at konklusionen fra Rambøll lyder, at trackeren er betydeligt mere nøjagtig end det, der generelt ses på markedet. 


Adgang for alle Unifeeders kunder 
En man kunde hos Unifeeder, kan man få adgang til de specifikke data, når transporten er afsluttet via direkte adgang til trackeren - og i nær fremtid også via portalen “myUnifeeder.com”. Udledningen vises pr. container pr. transport. Den kan også vise udledningen pr. uge, måned eller år, og kan derfor bruges til at følge og overvåge af den enkelte transport, sammenligning med andre transporter og som input til miljøregnskaber. 


- Oprindeligt var vi lidt bekymrede for, om vores kunder ville tage godt imod trackeren, og at vi ville få mange spørgsmål om, hvorfor vores tal varierer fra uge til uge. Men efter at have præsenteret trackeren for udvalgte nøglekunder, viste vores frygt sig uberettiget. Tværtimod værdsatte de, at vi præsenterer tallene, som de faktisk er, hvilket afspejler, at ikke to rejser er ens, siger Martin Gaard Christiansen, der er Group CCO hos Unifeeder, som først vil udrulle trackeren på de nordeuropæiske ruter, og på sigt vil udvide trackeren trinvis til at omfatte alle Unifeeder Groups operationsområder. 


Unifeeder forklarer, at dataene er nøjagtige og faktuelle med hensyn til udledning, der stammer fra søtransport. Indtil videre er data relateret til terminalhåndtering og landbaseret transport ikke tilgængelige på det nødvendige detaljeringsniveau. Unifeeder arbejder på at indhente konkrete data fra leverandørerne. I mellemtiden stoler Unifeeder på de internationale standarder, der er offentliggjort i GLEC. 


Unifeeder har sat et mål om at reducere CO2-udslippet med 50 procent inden år 2040. Det mål kan kun nås ved at finde alternative brændstoftyper og yderligere reducere brændstofforbruget. Unifeeder deltager i klimapartnerskabet ”Det Blå Danmark” og er også medlem af koalitionen ”Getting to Zero” for at være på forkant med udviklingen. 


Interesserede kan prøve den intuitive tracker af her:


Om Unifeeder Group: 
  • Unifeeder Group er en integreret logistikvirksomhed med et omfattende og forbundet feedernetværk samt en hurtigtvoksende shortsea forretning i Europa, Mellemøsten, det indiske subkontinent og Asien-regionen med forbindelse til over 150 havne
  • Som aktør i globale og regionale forsyningskæder er Unifeeder Group facilitator for komplekse forsyningskæder ved at levere effektive og bæredygtige transportløsninger
  • Unifeeder blev etableret i 1977 og har hovedsæde i Aarhus




Klik venligst

© Copyright 2021 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Transport-koncern mere end fordobler sin indtjening
- Shipping-koncern oplever stigende efterspørgsel efter luftfragt af fødevarer
- Dansk skibsfart topper hvidlister
- Parter på søfartsområdet er blevet enige om ny overenskomst
- Havnene i Sydkina er fyldte
- Norgesfærger skal have strøm fra land
- Dansk ordning for landstrøm forlænges
- Færgeselskaberne kan gøre klar til sommerpakken
- Havn på Vestsjælland etablerer landstrøm til skibe
- Havne bliver mere og mere grønne
- Energi- og haveorganisationer lancerer Power-to-X-strategi
- Satellitbaseret teknologi fra Danmark skal styrke den maritime sektor i Vestafrika

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst