Hovedstads-kommune hjemtager affaldsindsamlingen
Torsdag 29. april 2021 kl: 10:36
Af: Jesper ChristensenEt flertal i Gladsaxe Kommune i Hovedstadsområdet besluttede onsdag, at kommune fremover selv skal stå for affladsindsamlingen. Beslutningen blev taget på baggrund af en rapport fra Cowi, der vurderede de økonomiske forhold, en rapport fra PwC, der vurderede risikoen, ud fra begrænset konkurrence på området og ud fra kommunes aktuelle kontrakter med to firmaer, hvor Miljøforvaltningen i kommune konstaterer, at især den ene har en svingende stabilitet i driften
Gladsaxe Kommune har hidtil haft private renovatører til at udføre affaldsindsamling og har siden 2001 opnået store besparelser samt gevinster på borgerservice, miljø og arbejdsmiljø ved at stille stadig højere krav gennem EU-udbud. I de seneste 10 år har markedssituationen ifølge forvaltningen ændret sig. Der er nu reelt få renovatører på markedet til at konkurrere og give attraktive tilbud. Ved seneste udbudsrunde valgte Miljøudvalget på ekstraordinært møde i november 2017 eksempelvis at lade udbuddene gå om på grund af manglende konkurrence. Samtidig bad et flertal i Miljøudvalget forvaltningen om at undersøge mulighederne for en hjemtagelse, når de nuværende kontrakter udløber.
Miljøforvaltningen i kommune forklarer, at den ydelse, kommunen samlet set har modtaget via kontrakterne om indsamling af affald de senere år, giver usikkerhed om, hvorvidt kommunens ambitioner på klimaområdet kan understøttes tilstrækkeligt ved fortsat udbud.
Gladsaxe Kommune har i dag to renovatører, som udfører affaldsindsamlingen. Udfordringerne med renovatørerne er meget forskellige, men begge giver anledning til ekstraordinært ressourceforbrug fra forvaltningen til kontraktstyring.
Den ene renovatør har ifølge forvaltningen en tilfredsstillende driftsstabilitet, men forvaltningen bruger mange ressourcer til samarbejdet og gentagne drøftelser om ordlyd og intentioner i kontrakten. Den anden renovatør har generelt en meget varierende driftsstabilitet, som resulterer i en høj bodsopkrævning og mange borgerklager. Derudover har forvaltningen set sig nødsaget til løbende at give dispensationer fra kontraktkrav til denne renovatør. Dispensationerne er givet for at sikre forsyningssikkerheden. Renovatøren har derudover været ramt af en række strejker.
Forvaltningen oplyser, at der er opnået forbedringer, men at man hos forvaltningen fornemmer, at der fortsat mangler vilje eller kompetencer, særligt hos den ene renovatør, til reelt at løse de udfordringer, der ligger til grund for den manglende driftsstabilitet.
Forvaltningen oplever også, at selv de mindste ændringer i kontrakten er ressourcetunge og omkostningsfulde. Forvaltningen har desuden erfaret, at det er vanskeligt at håndhæve krav i kontrakter, som omhandler arbejdsmiljø og sociale klausuler med videre.
Det politiske flertal i Gladsaxe Kommune havde forud for beslutningen og beskrivl fået de ovennævnte rapporter, hvor Cowi-rapporten blandt andet pegede på, at en hjemtagning ikke umiddelbart ville påvirke taksterne i opadgående retning.
PwC-rapporten peger på, at politikerne skal være opmærksom på en række punkter, når de træffer deres beslutning:
- Tilstrækkelig ledelseskapacitet ved opstart
- Fokus på en kulturel ledelsesopgave
- Fokus på effektivisering og forslag om benchmarking med andre kommuner
- Anbefalet fokus på flere bundlinjer som styringsværktøj
PwC gør derudover opmærksom på enkelte ulemper ved en hjemtagning. Ulemperne vedrører store investeringer herunder risiko for at opbygge overkapacitet af skraldebiler.
.jpg)
© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

- Vognmand i Odense har trukket en udtrækstrailer til Odense
- Transportvirksomhed syd for Aarhus har fået depotopladning
- Nyt selskab skal gøre opladning nemmere og billigere
- Signalsystem på Fyn får støtte fra EU
- Mindre flytteforretning på Sjælland er gået konkurs
- Transportvirksomhed i Kolding investerer i elektriske lastbiler
- Ny asfalt skal mindske partikelforurening fra trafikken
- Ubrugte midler flyttes til en anden pulje
- Bommen kan gå ned for udenlandske lastbiler med ubetalte vejafgiftsbøder
- Aftale om udenlandsk arbejdskraft er et vigtigt skridt for transportbranchen
- Vognmand på Amager trækker læsset med en tre-akslet pusher-trækker
- Tung transport mellem Danmark og Sverige skal være lidt lettere - at gennemføre
Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |