Energiselskab åbner planlagt HVO-tank i Køge
Onsdag 3. marts 2021 kl: 13:39
Af: Redaktionen
I november åbnede energiselskabet OK en Truck Diesel-station i Køge. I den forbindelse blev der også gjort klar til en stander med HVO Biodiesel. Ind til nu har det kun været muligt at få leveret HVO fra OK til hjemmetanken, men nu har OK åbnet den første stander på en af selskabets tankstationer
Baggrunden for at åbne for HVO-tanke på eksempelvis Truck Diesel-stationerne er, at energiselskabet OK gennem de seneste år har mærket en stigende efterspørgsel efter biodiesel-produktet HVO, som kan reducere CO2-udledningen med op til 90 procent.
- I november åbnede vi sammen med YX en Truck Diesel-station mere i Køge. Her blev der fra starten gjort klar til en HVO-stander. Den er nu åben, og vi ser meget frem til at følge, hvordan kunderne tager i mod det, siger Henrik Dehn, der er markedschef på transportområdet i OK.
OK beskriver HVO Biodiesel som et attraktivt produkt, hvis man vil reducere sin udledning af CO2 og samtidig beholde sin eksisterende vognpark.
- Produktet har stort set de samme tekniske egenskaber som konventionel diesel. Det kan enten iblandes almindelig diesel eller erstatte det 100 procent. Derfor kræver det heller ikke, at man udskifter sin vognpark for at køre på HVO, siger Henrik Dehn.
Han understreger samtidig, at HVO desuden har den fordel, at det både har gode kuldeegenskaber og høj ydeevne.
Henrik Dehn peger på, at den HVO, som OK leverer, lever op til markedskrav og er baseret udelukkende på UCO (Used Cooking Oil), hvilket giver en CO2-reduktion på op til 90 procent.
OK leverer i øjeblikket HVO direkte til hjemmetanke eller på selskabets Truck Diesel-station på Servicevej i Køge. OK arbejder på at blive åbne HVO-standere på andre tankstationer.
Fakta om HVO:
- HVO betyder Hydrotreated Vegetable Oil og er en biologisk dieselolie med stort set de samme tekniske egenskaber som konventionel diesel
- HVO kan blandes med diesel eller bruges 100 procent rent
- HVO hos OK er fremstillet af Used Cooking Oil. Bioolien bliver brintbehandlet/hydrogenereret, så det opnås en olie med egenskaber som almindelig diesel
- HVO nedsætter CO2-emissionerne med op til 90 procent. Det nøjagtige tal afhænger af råvarer i den enkelte blanding
- Gode kuldeegenskaber - ned til minus 22 grader i vinterperioden
- Høj ydeevne - cetantal på 75-95, som sikrer en effektiv forbrænding
- Ingen yderligere vedligeholdelseskrav af køretøj ved brug af HVO
- Gode opbevaringsegenskaber uden forringelse af kvalitet eller vandophobning
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Sand og grus bliver en flaskehals for byggeri og anlæg
- Grisetransport brød i brand og spærrede motorvej i Sønderjylland
- Kapitalforvalter fra USA har godt fem procent af aktierne i dansk transportkoncern
- Lastbil kørte med skader på fordæk
- Ældre kvinde blev påkørt af en lastbil på P-plads
- Første uge i november byder på trafikale gener på vej til havnen i Aarhus
- Letvægtstrailer har tipkasse i Hardox-stål
- Post-koncern kan mærke manglende brevpost
- Politiet kan tjekke pauser
- Norsk minister var med til at indvie ladeanlæg hos norsk mejeriselskab
- Politiet pågreb et par palletyve
- Politi og toldere fandt 5.600 ulovlige puff-bars i varebil
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |




