Japansk rederi vil sejle med el-drevne tanskibe
Onsdag 14. oktober 2020 kl: 15:02
Af: Jesper Christensen
Rederiet Asahi Tanker, der har hovedsæde i Japan, meddelte fredag, at det har bestilt verdens to første el-drevne og dermed udslipsfrie tankskibe. De to tankskibe skal bygges på to forskellige japanske skibsværfter og leveres i henholdsvis marts 2022 og marts 2023
Tankskibene vil blive bygget over et nyudviklet design for elektriske skibe. Skibenes el-motorer vil tappe den nødvendige energi fra store lithium-ion batterier og ventes at blive sat ind som bunkerskibe i bugten ud for Tokyo.
Ud over at skåne omgivelserne for CO2, NOx'er og SOx'er vil skibene også sejle mærkbart mere støjfrit og vibrationsfrit end tilsvarende bunkerskibe med traditionelle skibsmotorer.
De to nye elektriske tankskibe vil måle 62 meter i længden, 10,3 meter i breden og få en dybgang på 4,15 meter. Deres bruttotonnage vil blive på 499 ton, og de vil få en maksimumhastighed på omkring 10 knob.
Lasttankene vil rumme 1.280 kubikmeter, og skibenes batterier vil have en kapacitet på 3.480 kWh.
En lille detalje vi de to nye skibe er, at de bliver forsynet med et system, så de kan levere nødstrøm til landanlæg - eksempelvis sygehuse - hvis den normale el-produktion skulle blive afbrudt.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Udspil skal styrke beskyttelsen af kritisk infrastruktur
- To store batterimoduler kan lagre energi til tre-fire færgeture
- 17 millioner pakker er sendt til Danmark fra webshop'er uden for EU
- Vejspærring i Aarhus skabte lange køer
- Færgerederi har taget urimeligt høje priser på overfart mellem Rødby og Puttgarden
- Tre transportministre besøgte Femern Bælt-tunnelens byggepladser
- Færger med el-motorer vil sejle over halvdelen af afgangene
- Svensk øresundshavn håndterede et stigende antal containere
- Olie udgør over halvdelen af energiforbruget i 17 brancher
- Færgerederi vil behandle egne og andre speditørers kunder ens
- Konklusioner om EU's strategi for den maritime industri er blevet godkendt
- Rederiorganisation hilser konklusioner fra EU-ministre velkomne
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |




