Klik venligst

Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Aabenraa Kommune skærer i bybuskørslen

Mandag 12. oktober 2020 kl: 12:59
Af: Redaktionen

Teknik- og Miljøudvalget i Aabenraa Kommune har godkendt, at den kollektive bybustrafik i Aabenraa bliver skåret ned med virkning fra december. Det betyder blandt andet, at al kørsel i weekender og på helligdage nedlægges. Baggrunden er stigende udgifter til den kollektive bustrafik

Beskæringen af den kollektive bybustrafik i Aabenraa Kommune og af kørslen på enkelte andre ruter, hvor der er få passagerer, sker fra december


På lokalruterne 641, 645 og 673 bliver der skåret en eftermiddagsafgang omkring klokken 16.00 væk, mens rute 227 mister en afgang klokken 9.30 og klokken 17.10.


For bybusserne i Aabenraa gælder det fremover, at Linje 2, 4 og 5 ikke kører på hverdage efter klokken 18.00, samt at al kørsel i weekender og på helligdage nedlægges. Ligeledes mister linje 3 en afgang klokken 21.45 i hverdagene.


Linje 1 mellem Aabenraa og Rødekro via Høje Kolstrup og sygehuset ændres ikke.


- Det har desværre været nødvendigt at finde besparelser på buskørslen for cirka 2,2 millioner kroner. Det har været vigtigt for Teknik- og Miljøudvalget at færrest mulige passagerer påvirkes af reduktionerne, så besparelserne er fundet på de busforbindelser og tidspunkter, hvor passagertællinger viser, at der ikke er mange der benytter bussen. Samtidig er der videst muligt taget hensyn til uddannelsesstederne, siger Arne Leyh Petersen (DF), der er formand for Teknik- og Miljøudvalget.


Ændringerne træder i kraft 13. december 2020, og man vil fra midten november kunne se de planlagte ændringer på Rejseplanen og på Sydtrafiks hjemmeside.






Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Politiet på Sjælland har anholdt en flextrafik chauffør for blufærdighedskrænkelse
- Besætningerne på to færger fik uanmeldt besøg - og et alt var i orden
- Mand og kvinde blev varetægtsfængslet på grund af smuglercigaretter
- Lufthavnsselskab på Djursland sælger bygninger og arealer
- Svensk rederi fik dansk rejsepris
- Motorstyrelsen varsler større kontrol af køretøjer på Fyn og i Østjylland
- Letbane og busser får flere afgange i nattetimerne
- Ny lov skal samle og styrke beredskabet for trafikken på tværs af landet
- Gamle færgehavne skal igen kunne modtage færger
- Trafikselskab indsætter flere afgange og åbner ny expresbusrute
- Magasinet Bus 10 - 2026 er udkommet
- 81-årig motorcyklist stødte sammen med bus og mistede livet

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst