Transportminister sætter pligt om hjelm på elløbehjul til debat
Mandag 21. september 2020 kl: 12:34
Af: RedaktionenTransportminister Benny Engelbrecht (S) har bedt Færdselsstyrelsen om at sende nye regler med krav om hjelm på elektriske løbehjul i offentlig høring. Baggrunden er, at en evaluering viser en tendens til, at der er syv gange så stor risiko for at blive involveret i en ulykke med løbehjul end med cykel
Ændringerne af bekendtgørelserne om små motoriserede køretøjer vil indføre hjelmpligt på elektrisk løbehjul, selvbalancerende køretøjer og motoriserede skateboards. Den foreslåede hjelmpligt vil også gælde for udlejningsløbehjul, og transportministeren imødeser nu en debat på baggrund af høringen.
- Der er desværre fortsat alt for mange, der kommer galt af sted på elektrisk løbehjul. Derfor ser jeg gerne, at det fremover skal være lovpligtigt at bære hjelm i forbindelse med kørslen. Jeg glæder mig til en åben debat om forslaget til de nye regler og måske også andre idéer til, hvordan vi får vendt udviklingen, siger Benny Engelbrecht.
Ministerens krav kommer i kølvandet på evalueringen af forsøgsordningerne, der blandt andet viser en tendens til, at der er syv gange så stor risiko for at blive involveret i en ulykke med løbehjul end med cykel.
- Der er efterhånden mange udlejningsløbehjul i trafikbilledet, og desværre ser vi, at de ofte bliver brugt til transport i nattelivet, hvor der også ofte er alkohol involveret. Et hjelmkrav vil i den forbindelse forhåbentlig medvirke til, at der kommer ekstra fokus på sikkerheden, lyder det fra transportministeren.
Transportministeren træffer beslutning om ikrafttrædelse og den endelige udformning af reglerne på baggrund af de indkomne høringssvar.
Interesserede kan læse mere om forslaget her:
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Luftforurening tidligt i livet kan spores i lungerne helt op i ungdomsårene
- Moderniseringen af jernbanen begrænser kapaciteten næste år
- Punktligheden for for fjern- og regionaltog er utilfredsstillende
- Skinnefejl og en afbrændt hytte betyder færre tog mellem København og Fredericia
- DSB kørte større passageromsætning hjem med utilfredsstillende punktlighed
- Passagertallet er steget med 40 procent
- Antallet af mennesker med smerter i ryggen er faldet
- Køreledninger kommer til Aarhus
- To mindreårige drenge lagde tung genstand på skinner på Fyn
- Tre mænd fra Rumænien havde 71.000 cigaretter med i bagagen
- Elever i 0. klasse fik besøg af en bus med chauffør
- Alvorlig arbejdsrelateret stress slår rekord
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |
.jpg)




