Dagligvarekæde køber elektrisk transportløsning
Torsdag 9. juli 2020 kl: 15:04
Af: RedaktionenDieseldrevene lastbiler skal skiftes ud med et bæredygtigt alternativ. Det mener dagligvarekæden Coop, som har købt Danmarks første eldrevne lastbil til tung godstransport for at skubbe gang i udviklingen, som man hos Coop mener ikke går hurtigt nok. Coop vi stille el-lastbilen tilrådighed for sine transportleverandører
Coop’s første eldrevne lastbil til tung godstransport er forvogn med en køle-opbygning med plads til 18 paller. Den elektriske lastbil skal levere varer til butikker i Københavnsområdet. Den kan køre 140 kilometer på en opladning, og det tager cirka én time at lade lastbilens driftsbatterier op.
Logistikdirektør i Coop i Danmark, Nicolaj Boysen, peger på, at det hidtil ikke været muligt at drive de tunge lastbiler på ren strøm, men at det er en vej, der med den nye elektriske lastbil bliver udforsket nu.
- Vi er i gang med at sætte solceller på tagene af vores butikker og lager, og den strøm, som solen forærer os, skal både bruges til belysningen, varmepumper og nu tester vi den også på tung trafik, siger Nicolaj Boysen.
Coop har valgt selv at købe lastbilen, der leveres af Scania til efteråret, og så stille den til rådighed for transportørerne.
- Den grønne omstilling går for langsomt inden for transportsektoren, så nu har vi valgt selv at gå forrest for at vise, at det kan lade sig gøre og for at sætte skub i udviklingen, siger Nicolaj Boysen.
Leverer mindre støj til omgivelserne
Med 140 kilometer i batteriet kan lastbilen dække københavnsområdet, og den nye el-lastbil bliver en klar fordel for de beboere, der bor i lejlighederne ovenpå butikkerne, siger direktør for transport og indkøb i Coop Logistik, Jakob Birk.
- Lastbiler, der kører på el, larmer ikke. Så de tidligere morgenleveringer, hvor man i dag er nødt til at have motoren kørende for at kunne betjene liften, vil kunne gennemføres uden at støje så meget og uden at udlede diselpartikler, siger Jakob Birk.
Med den 100 procent el-drevne lastbil har Coop taget et nyt skridt ind i en elektrificering af transporten af gods. Hvis testen går som forventet, er der i 2021 planer om levering af yderligere fem-syv eldrevne lastbiler, siger salgschef hos Scania i Denmark Michael Rasmussen.
- Scania og Coop har samme mål i forhold til den grønne omstilling, og vi ser frem til at tage flere skridt ind i den nye elektriske verden sammen med Coop, siger Michael Rasmussen.
Den nye el-lastbil er en del af Coop’s klimastrategi, hvor målet er blive klimapositive 2030.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Sand og grus bliver en flaskehals for byggeri og anlæg
- Grisetransport brød i brand og spærrede motorvej i Sønderjylland
- Kapitalforvalter fra USA har godt fem procent af aktierne i dansk transportkoncern
- Lastbil kørte med skader på fordæk
- Ældre kvinde blev påkørt af en lastbil på P-plads
- Første uge i november byder på trafikale gener på vej til havnen i Aarhus
- Letvægtstrailer har tipkasse i Hardox-stål
- Post-koncern kan mærke manglende brevpost
- Politiet kan tjekke pauser
- Norsk minister var med til at indvie ladeanlæg hos norsk mejeriselskab
- Politiet pågreb et par palletyve
- Politi og toldere fandt 5.600 ulovlige puff-bars i varebil
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |




