Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp   •   Transportjob
Forsiden
      

Norsk transport- og logistik-koncern har taget ny terminal i brug

Torsdag 28. maj 2020 kl: 10:39
Af: Redaktionen

Forleden blev de første pakker sendt ud fra den norske transport- og logistik-koncern Brings nye logistikcenter i Greve syd for København. Logistikcenteret er bygget til at håndtere stigende vækst og store udsving i e-handlen. Bring, der er en del af norske Posten Norge, som igen er ejet af den norske stat, peger på, at antallet af pakker er steget med over 60 procent i løbet af corona-tiden sammenlignet med samme periode sidste år

Norsk transport- og logistik-koncern har taget ny terminal i brug
Bring’s nye logistikcenteret i Greve er på 14.000 kvadratmeter og er bygget med henblik på mindre miljøbelastning og øget sikkerhed.


- Vi har glædet os meget til at flytte ind i det nye, moderne logistikcenter, som er fuldstændigt tilpasset til at servicere fremtidens e-handel, siger Per Buus, der er salgsdirektør i Bring’s danske selskab.


Logistikcenteret i Greve har et sorteringsanlæg, som med stor kapacitet er specifikt er bygget til at håndtere store udsving i antallet af pakker.


- Den øgede kapacitet giver os mulighed for at imødekomme de store volumener langt mere effektivt og betyder, at vi kan blive ved med at vokse både i antal af pakker og medarbejdere i takt med stigningen i e-handlen. Samtidig giver det helt nye muligheder for at udvikle vores tjenester fremover, siger Per Buus.


Moderne og bæredygtig arbejdsplads
Logistikcenteret er bygget med fokus på sikkerhed. En tydelig adskillelse mellem den gående og kørende trafik via gangbroer er med til at mindske unødvendig trafik i og omkring logistikcenteret. Det betyder at medarbejderne kan føle sig trygge, når de bevæger sig rundt på området.


Miljø har også fået en central rolle i det nye logistikcenter. Når solcellerne på taget er færdigmonteret, vil det daglige energiforbrug først og fremmest komme fra solenergi.


- Vi har et ansvar for, at vores medarbejder kan føle sig trygge, når de er på arbejde. Derfor har det været vigtigt at inddrage medarbejderne allerede fra start. Samtidig er målet udelukkende at køre CO2-neutralt i 2025. Vi er derfor stolte af, at vores fysiske rammer også matcher vores ambition, siger Per Buus.


Bring udvider fortsat i Danmark
Bring udbygger også andre steder i Danmark - i øjeblikket er der gang i opførelsen af et nyt logistikcenter i Taulov. Indflytning forventes i slutningen af 2020. Ligeledes er Bring Courier & Express flyttet til nye faciliteter i Sydhavn i København, så man fortsat er tæt på kunder og cykelbude i byen.






Klik venligst

© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Sand og grus bliver en flaskehals for byggeri og anlæg
- Grisetransport brød i brand og spærrede motorvej i Sønderjylland
- Kapitalforvalter fra USA har godt fem procent af aktierne i dansk transportkoncern
- Lastbil kørte med skader på fordæk
- Ældre kvinde blev påkørt af en lastbil på P-plads
- Første uge i november byder på trafikale gener på vej til havnen i Aarhus
- Letvægtstrailer har tipkasse i Hardox-stål
- Post-koncern kan mærke manglende brevpost
- Politiet kan tjekke pauser
- Norsk minister var med til at indvie ladeanlæg hos norsk mejeriselskab
- Politiet pågreb et par palletyve
- Politi og toldere fandt 5.600 ulovlige puff-bars i varebil

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst