Europæiske transportorganisationer vil have aftale om mobilitetspakke
Tirsdag 10. december 2019 kl: 15:05
Af: Redaktionen16 europæiske transportorganisationer, som repræsenterer over 65.000 medlemsvirksomheder, kræver, at forhandlingsparterne bag ved EU's mobilitetspakke får indgået en aftale
I to et halvt år har de tre EU-institutionner - EU-Kommissionen, EU-Parlamemtet og EU’s Ministerråd arbejder med at nå til enighed om en ny aftale om, hvilke regler, rammer og betingelser, der skal gælde for transport af gods og mennesker vejene i EU-landene.
Siden EU-Kommissionen fremlagde sine første forslag i maj 2017 har der været ført forhandlinger i og mellem de tre EU-institutioner - uden at det har ført til noget resultat. Forhandlingerne har sigtet på at gøre dele af EU-Kommissionens vejpakke - eller mobilitetspakke - om cabotage-kørsel, køre- og hviletidsregler og om udstationering af arbejdere færdig.
Det lange forløb har senest fået 16 transportorganisationer fra en række lande - Tyskland, Frankrig, Østrig, Irland, Tjekkiet, Holland, Italien, Sverige, Finland, Spanien, Danmark og Norge - til at kræver, at de tre parter når til enighed.
De 16 organisationer fremfører, at EU's indre marked for vejtransport har brug for nye og harmoniserede regler for at imødekomme dagens udfordringer og krav.
- Kludetæppet af regler skal have en ende. Det er fremtiden for den europæiske vejtransportindustri, der står på spil i de næste 10 å, fastslår de 16 organisationer, som også understreger, at selvom der er forskellige synspunkter på visse emner inden for mobilitetspakken, synes en aftale at være nært forestående, herunder også løsninger omkring tilrettelæggelse af køre- og hviletid og cabotage-kørsel.
Organisationerne efterlyser en klarhed og ensartethed i EU-lovgivningen, som mobilitetspakken kan bane vejen for.
De 16 organisationer peger på, at vejtransporterhvervet i Europa har givet vigtige indrømmelser i løbet af forhandlingerne og kræver til gengæld at se det endelige resultat. Erhvervet stå uforstående, hvis det ikke lykkes at nå til enighed og forventer fleksibilitet fra alle aktører under de afsluttende forhandlinger mellem de tre institutioner - trilog-forhandlinger - med henblik på at gøre mobilitetspakken til en succes.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Landets 117 godshavne håndterede 95,1 millioner ton
- Chauffør opdagede, at der manglede diesel i tanken
- Containeromsætningen voksede med 13 procent over tre måneder
- Letvægtstrailer med tip kan rumme 31 kubikmeter i ladet
- Vognmand i Vendsyssel har hentet tre-akslet kærre i Sydøstjylland
- Motorvejen over Brennerpasset bliver spærret på lørdag
- Dyrskue rummer også varebiler med mere
- To dieseltyve havde slangen i tanken på en lastbil
- De elektriske har en andel på godt otte procent
- På fire måneder er der nyregistreret 129 nye af slagsen
- Antallet af nyregistrerede kørte fra 11 til 29
- Antallet blev det samme som sidste år
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |




