Trafikselskab optimerer buskørsel i industri-område
Torsdag 27. februar 2020 kl: 11:00
Af: RedaktionenOPDATERET: Torsdag 5. marts indleder FynBus en udvidet betjening af et erhvervsområde i Odense i form af en mindre ruteomlægning, der tilgodeser nogle lokale erhvervsvirksomheder på logistikområdet i Odense
Den ændrede ruteføring er en det af projekt ”FynBusiness”, som arbejder med en række tiltag overfor erhvervskundesegmentet. Projektet starter med at fokusere på tre udprægede industrielle områder i Odense, nemlig Logistikvej, Tietgenbyen og Lindø Industripark, hvor det undersøges om buskørslen kan optimeres.
Projektet FynBusiness er en del af FynBus indsats for at blive mere markedsdrevet. Projektets formål er at skaffe flere kunder i bussen fra erhvervssegmentet. Det skal ske ved, at trafikselskabet i større grad tilpasser sine løsninger til specifikke markedssegmenter.
Jan Gudmann Hansen, der er markedschef i FynBus, ved, at trafikselskabet kan udvikle sig igennem det nye projekt.
- Ved at forstå kundernes behov, tilpasse serviceniveau og forretningsmodeller, kan vi øge brugen af busserne, implementere mere efterspørgselsdrevne mobilitetsløsninger og forbedre økonomien. Yderligere kan FynBus promovere en grønnere måde at pendle på, siger Jan Gudmann Hansen.
FynBus ønsker med FynBusiness at tilpasse sig erhvervskundesegmentet så meget så muligt. Det sker igennem et tæt og direkte samarbejde med virksomhederne i de industrielle områder. Derfor har FynBus igennem projektets udformning haft et tæt samarbejde med virksomheden Alex Andersen Ølund A/S, som har domicil på Logistikvej i Odense og MHI Vestas Offshore Wind, som har domicil i Lindø Industripark i Munkebo. FynBusiness er indtil videre et forsøg, og FynBus har derfor planlagt at evaluere projektet i efteråret, med henblik på at vurdere om der er basis for at gøre betjeningen permanent.
.jpg)
© Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.
Print siden - Utilfreds lastbilchauffør overfaldt turister på rasteplads
- Mand ved varebil knuste forruden på en lastbil
- Amu-center i Odense inviterer til åbent hus
- Fire-akslet overførselsanhænger har alu-kofanger og lukkede cyklistværn
- Nye styresystemer skal mindske ekstra kø og rejsetid under tunnelbyggeri
- Energiselskab med hovedsæde i Jylland åbner nye ladeparker for lastbiler på Sjælland
- Svensk lastbilproducent sætter et "s" på sit servicekoncept fra 2022
- Lastvognsservice i Herning bliver en del af nordjysk koncern
- Ny samkørselsplads bliver knudepunkt for flere transportformer
- Tyske toldere fandt over 14 millioner cigaretter i lagerhal
- Gardintrailer er fleksibel med sit hæve- og skydetag
- Mistænkt for spritkørsel slog hjælpsomme mænd med en kølle
Skriv din kommentar:
| Alle felter skal udfyldes! |
||
Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget! |



