Redaktion   •   Abonnement   •   Nyhedsmail   •   Annoncering   •   Skriv din egen nyhed   •   Websider og PR   •   Hjælp
Forsiden
      

To centrale buslinjer i København og på Frederiksberg kommer i stødet

Onsdag 4. december 2019 kl: 13:30
Share  


Af: Redaktionen

Fra søndag 8. december udleder og støjer busserne på linje 2A og 18 i København og Frederiksberg betydeligt mindre. Fra den dag erstatter 48 nye elbusser de hidtidige dieselbusser på de to travle buslinjer, der tilsammen årligt forventes at transportere knap 11 millioner passagerer mellem henholsvis Tingbjerg og Refshaleøen og mellem Lergravsparken/Ørestad St. og Emdrup Torv


Med skiftet til el-drift på linje 2A og 18 vil CO2-udledningen blive skåret ned med 4.300 ton årligt, hvilket svarer til 22 procent af den samlede udledning fra buslinjerne på Frederiksberg og i København. De to nye el-buslinjer er første skridt på vejen mod en fremtid, hvor alle busser i København og Frederiksberg ikke udleder CO2-under kørslen og støjer betydeligt mindre.


I Københavns Kommune har politikerne besluttet, at alle byens diesel-busser skal udskiftes med elbusser senest i 2025.


- Alle københavnere skal kunne trække vejret frit uden at bekymre sig om deres helbred. Derfor investerer vi massivt i grøn, kollektiv transport, så København også på transportområdet går forrest i den grønne omstilling. Nu vil mere end hver ottende bus, som københavnerne møder i byens gader, hverken larme, svine eller udlede CO2. Det er et afgørende skridt mod et grønnere København med ren luft, siger Københavns Kommunes overborgmester Frank Jensen (S).


Frederiksberg Kommunes borgmester Simon Aggesen (K) lægger også stor vægt på de nye busser, som er et led i byens målrettede satsning på at beskytte klimaet.


- En enig kommunalbestyrelse har for nylig vedtaget et budget med en historisk ambitiøs satsning på klima og bæredygtighed og med samlede investeringer på en halv milliard kroner. Et af vores vigtige delmål er at blive elbilby-nummer ét i landet, og her tæller busserne og kommunens egne køretøjer naturligvis med. Jeg er glad for dette samarbejde med København og ser frem til langt flere elbusser i hovedstaden i de kommende år, siger han.
På Frederiksberg er målet at alle diselbusser er udskiftet med busser der kører på grønne drivmidler senest i 2030.


For Movia er de nye el-busser også et vigtigt skridt mod at realisere en målsætningen om fossilfri bustrafik i 2030.


- I Movia arbejder vi for at levere grøn omstilling til gavn for byer og borgere. Sammen med andre kommuner når vi med de 48 nye elbusser på linje 2A og 18 op på at sætte i alt 76 elbusser i drift i Movias område i 2019. Det er lykkedes i et godt samarbejde med vores ejere og operatører, og det er vi glade for, siger Dorthe Nøhr Pedersen, der er administrerende direktør i Movia.


Byens første elbusser i drift markeres med åbningsevent søndag 8. december på både Rådhuspladsen og Aksel Møllers Have, som begge er stoppesteder langs linje 2As rute.





Klik venligst

© Copyright 2020 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Print siden  

- Undersøgelse om trængsel og busfremkommelighed er lagt frem
- Metroselskabet sætter åbningsdato på M4
- Lavprisflyselskab øger antallet af afgange mellem Aalborg og Malaga
- Ringkøbing-Skjern kommune sparer på både penge og CO2-udslip
- Banedanmark trykker på on-knappen til elektrificering mellem Roskilde og Holbæk
- Norsk lavprisflyselskab åbner ny rute fra København til Stavanger
- Stigende trængsel gør det svært for virksomheder at tiltrække medarbejdere
- En fast forbindelse over Kattegat er med i S-Regeringens tanker
- Scania fik registreret flest nye busser
- Minister lægger op til Euro-norm frem for dato-norm
- Flyselskab fornyer samarbejdsaftale med rejseselskab
- Amerikansk passager i bus fra Tyskland havde svampe og marihuana med

Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Titel:
 
Kommentar:
 
Navn:
 
Email:

Adresse:

By:

Indtast bogstaverne: ÆØÅ
- så hjælper du os med at undgå spam.

Bemærk: For at undgå misbrug bliver din IP adresse logget!
Klik venligst

Klik venligst

Klik venligst



Klik venligst